27. oktober 2021

Nu lanceres omfattende forskningsindsats i headspace

Nu søsættes et nyt, storstilet forskningsprojekt i headspace med støtte fra Trygfonden. Forskningsprojektet, der udføres af Copenhagen Research Center for Mental Health – CORE, Region Hovedstadens Psykiatri, skal forske i effekten af headspace, der er en mental sundhedsfremmende indsats over for psykisk sårbare unge i alderen 12-25 år.

Der har været flere evalueringer af headspace gennem tiden, som viser, at de unge i headspace i høj grad føler sig set, hørt og forstået, og at de føler sig godt tilpas i den måde, ungerådgiveren taler med dem. Således ses der fra første til seneste samtale en gennemsnitlig stigning i tilfredshed med livet på 9 pct. point, og at de unges trivsel stiger med 7 pct. point. Derudover bliver de unge i gennemsnit 9 pct. point mindre ensomme fra første til seneste samtale. De metodiske udfordringer i disse evalueringer er imidlertid, at resultaterne ikke er blevet sammenholdt med en sammenlignelig kontrolgruppe. 

“Vi har jo længe ment og også fået dokumenteret, at headspace hjælper unge til at finde tilbage på deres livsbane i tide, så de ikke skal i kontakt med psykiatrien, men med dette forskningsprojekt kommer det til at stå sort på hvidt, hvad headspace gør, og hvor meget værdi vores arbejde skaber,” siger Trine Hammershøy, direktør i Det Sociale Netværk/headspace Danmark.

Der er en række af landets fremmeste forskere tilknyttet projektet blandt andre Lene Eplov, forskningsoverlæge og Ph.D, Region Hovedstadens Psykiatri og Merete Nordentoft, Ph.D, professor i psykiatri ved Københavns Universitet og overlæge ved Psykiatrisk Center København.

“Unges dårlige mentale trivsel er en virkelig stor udfordring for samfundet. Derfor er det utrolig vigtigt, at vi sætter alle kræfter ind på at få den forbedret,” siger Merete Nordentoft.

Banebrydende forskning

Det nye forskningsprojekt er det hidtil største af sin art, både i Danmark og på globalt plan. Der foreligger ingen internationale studier eller undersøgelser, der tidligere har kunnet dokumentere en indsats, som den ses i headspace Danmark. Der forventes derfor et forskningsmæssigt gennembrud, der kan bidrage med ny, banebrydende viden, der ikke alene gavner den forebyggende indsats i regi af headspace, men som også kan bidrage med ny viden og dokumentation målrettet folkeskolen, uddannelsesinstitutioner, kommunale indsatser m.v. Andre organisationer med sociale formål vil ligeledes kunne drage nytte af den nye viden og dokumentation af værdien i den forebyggende indsats.

Projektet kommer til at køre fra 2022 til 2026 og vil inddrage 1500 unge, der har modtaget hjælp i headspace. Der er tale om et registerbaseret effektstudie, hvor de unges trivsel holdes op mod en matchet kontrolgruppe efter hhv. seks måneder og tre år. Dette understøttes af et studie, der ser nærmere på rådgivningen og samtalerne i headspace samt et studie, hvor omkostningseffektiviteten af indsatsen bliver kortlagt.

“Vores danske registre giver os en enestående mulighed for at foretage en god matching til en kontrolgruppe, bl.a. ved at bruge trivselsundersøgelser fra skoleforløb. Hermed kan vi undersøge, om headspace har en plads i det forebyggende arbejde, hvilket også vil give vigtig viden ind i den globale forebyggelse,” siger Lene Falgaard Eplov.


For yderligere oplysninger:

Jakob Risom, pressechef i Det Sociale Netværk/headspace Danmark, mob. 61 65 65 40, email: jr@detsocialenetvaerk.dk