24. januar 2022

PsykiatriNetværket: Hele indsatsen for sårbare og mennesker med psykisk sygdom skal tænkes om


Den kommende 10-årsplan skal sikre, at vi kan måle os med de bedste, og det vil kræve, at udfordringerne i psykiatrien bliver taget lige så alvorligt som klimaet.

Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til den kommende 10-årsplan for psykiatrien tegner et forstemmende og kritisk, men korrekt billede af den hidtidige indsats på området, herunder hvordan tidligere psykiatriplaner har været spredte, usammenhængende og sporadisk implementeret gennem puljefinansiering uden fælles faglig retning.

Det faglige oplæg beskriver ærligt den pinlige situation, sundhedsvæsnet og psykiatrien står i.

Derfor var det dejligt at mærke velviljen ved Sundhedsstyrelsens konference omkring det faglige udspil, både med hensyn til brandslukning på den korte bane og investeringer på den lange.

Der lægges derfor op til en væsentlig styrkelse af psykiatrien ved øgede investeringer, hvilket er aldeles nødvendigt og tiltrængt. I lyset af, at det er en 10-årsplan, er det dog langt fra tilstrækkeligt at liste en række forslag til kapacitetsudbygning og kvalitetsforbedring af de eksisterende indsatser for at håndtere den stigende psykiske mistrivsel i befolkningen – herunder særligt blandt børn og unge.

At styrke indsatsen er prisværdigt og yderst nødvendigt, men i stedet for udelukkende at lægge vægten på den umiddelbare forebyggelse og behandling, bør vi i stedet være nysgerrige på, hvad der skaber stress, ensomhed og følelsen af at være forkert.

Vi skal lade ikke mindst de unge være sig selv – ikke forkerte – og give dem plads til at finde deres egen vej i livet. Sundhedsvæsnet kan ikke hjælpe mennesker med psykisk sygdom uden også at se på deres fysiske velvære, deres sociale netværk og deres plads i samfundet. Vi passer først i kasser, når vi er døde. Mennesker skal komme før systemer.

Om 10 år skal vi være blandt de bedste

10-årsplanen skal have en tydelig plan for implementering af de enkelte initiativer. Der skal ske en årlig evaluering og opfølgning. Som det gælder for klimapolitikken, er der her brug for et bredt sammensat psykiatriråd, med repræsentanter for alle relevante aktører. Desuden skal fremdriften i 10-årsplanen debatteres årligt i Folketinget på linje med andre væsentlige samfundsudfordringer.

10-årsplanen skal én gang for alle ligestille behandlingen af sårbare borgere med behandlingen af borgere i det øvrige sundhedsvæsen. Indsatsen skal om 10 år kunne måle sig med de lande i verden, der er nået længst på området. Det skal ske med tilførsel af permanente midler på finansloven, som garanterer den nødvendige kapacitet, sammenhæng og kvalitet i indsatser – herunder hurtig udredning og behandling af alle sårbare borgere.

10-årsplanen har et særligt fokus på at løfte det mentale helbred hos børn og unge over en bred kam. Vi ved, at tidlige indsatser i mange tilfælde kan tage begyndende mental mistrivsel i opløbet og skabe fornyet styrke hos den enkelte til selv at handle og styre sit eget liv. Indsatsen skal ske bredt i samfundslivet i samarbejde med pårørende, skoler, uddannelsesinstitutioner, civilsamfundet, kommuner, regioner mv.

Uden civilsamfundet går det ikke

Sundhedssystemet må anerkende, at civilsamfundet kan forebygge ved at hjælpe i tide. Det kan for eksempel ske ved at hjælpe unge sårbare op på eget livsspor igen, længe før indlæggelse i psykiatrien som sidste udvej bliver aktuel.

Man må også anerkende, at de erfarne patienter kan være en ressource i samfundet. Og at en resultatorienteret 10-årsplan derfor må give civilsamfundet en større, veldefineret rolle i hjælpen og indsatsen overfor sårbare borgere, økonomisk, socialt og fagligt.

Partnerskabet mellem kommuner, regioner og civilsamfund er vejen frem. Det skal udvides og forstærkes – ingen kan løfte opgaven alene.

I lovgivningen er der for mange ‘kan’-bestemmelser omkring samarbejdet med civilsamfundet. I 10-årsplanens perspektiv og målsætninger bør det ændres til ‘skal’-bestemmelser.

Det er for vigtigt et område til at være uforpligtende.

Vi skal finde ind til kernen

Men i et 10-årigt perspektiv er det også tiden til at turde tænke nyt på et tidspunkt, hvor psykisk sygdom er blevet en folkesygdom, og at man ser kritisk på, hvilke rammer der bedst styrker mennesker i deres liv.

Derfor mener vi, at der – parallelt med implementeringen af psykiatriplanen – skal igangsættes en nytænkning af indsatsen for sårbare og psykisk syge mennesker.

På samme måde som statsministeren i sin nytårstale lagde op til nytænkning og afbureaukratisering i ældreplejen, foreslår vi derfor, at hele indsatsen for sårbare og psykisk syge mennesker tænkes om.

Vi skal finde ind til kernen og samtidig kompensere for årtiers forsømmelse på området. Og vi må se meget bredere på indsatsen i hele samfundslivet, herunder opprioritere forebyggelsen markant.

Lad de kommende 10 år blive år, hvor somatisk og psykisk sygdom sidestilles uden fordomme eller forskelsbehandling, og hvor der bliver plads til, at sårbare mennesker kan få et bedre liv som ligeværdige borgere i samfundet.

Ingen kan løfte opgaven alene. Så lad os gøre det i fællesskab.


Artiklen er skrevet af formand for PsykiatriNetværket Poul Nyrup Rasmussen på vegne af:

  • Sind – Landsforeningen for psykisk sundhed
  • Depressionsforeningen
  • Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade
  • ADHD-foreningen
  • Angstforeningen
  • LAP, Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
  • Foreningen Død i Psykiatrien
  • OCD-foreningen
  • Fountain House
  • Outsideren
  • Startlinjen
  • Livslinien
  • Skizofreniforeningen
  • Håb i Psykiatrien
  • Børn og Unges Trivsel
  • Bedre Psykiatri
  • Det Sociale Netværk/Headspace Danmark