Velkommen til vores nye hjemmeside! Hjælp os med at gøre den endnu bedre: klik her for at gøre os opmærksom på fejl eller mangler. Tusind tak.

Hs Århus
headspace Aarhus

Sønder Allé 33,
8000 Aarhus C

Kontakt:

Ring til os på 81 41 74 76

Skriv til os her

Send en sms gratis til os på 1403
- husk at starte din besked med hs aarhus

Åbningstider:

Telefonerne er åbne
Mandag-torsdag 12-16

Mød os

Her kan du se og læse lidt om de medarbejdere, du kan møde i headspace Aarhus.

Du vil også møde en masse frivillige – de er selve grundlaget for headspace. Vi er flere end 600 frivillige og du kan møde nogle af dem her og læs mere om, hvordan du selv kan blive frivillig her


Anders Friche, centerchef

e-mail: af@headspace.dk / tlf. 53610479

Anders har været en del af headspace siden opstarten i 2013, hvor han har fungeret som ungerådgiver og efterfølgende centerchef, i Horsens og Fredericia – og nu er kommet “hjem til Aarhus”. Han er uddannet pædagog og har en kandidatuddannelse i pædagogisk psykologi.

En god dag for Anders er, når han efter en samtale kan se en lettelse i øjnene på den unge, og kan mærke en glæde og stolthed hos den frivillige. Børn og unge mennesker som har brug et kærligt skub i den rigtige retning har været en del af hele hans arbejdsliv, og er en passion i hans arbejde. Som centerchef i headspace Aarhus vil han skabe det rum, hvor alle børn og unge kan få en snak om lige det der fylder for dem

Når Anders ikke er i headspace, så er han et stort familiemenneske, og ofte at finde ved eller på vandet sammen med Tanja og deres to drenge.   


Fahreta, ungerådgiver 

Fahreta er uddannet pædagog og har de sidste 6 år arbejdet med målgruppen uledsagede flygtninge børn og unge. Igennem hendes arbejde med denne målgruppe, har hun opnået bred erfaring med børn og unge som har forskellige fysiske og psykiske udfordringer.

Da Fahreta tilbage i 2008 søgte ind på pædagogseminariet, var det med den begrundelse, at hun i sin tid blev inspireret af de pædagoger og frivillige hun mødte på asylcenteret, da hun kom til Danmark som 5-årig. Hun har altid drømt om at arbejde med børn og unge, som er udfordrede i livet. Derfor er Fahreta stolt over at være en del af headspace, hvor hun kan arbejde med det, hun brænder for, nemlig at gøre en forskel for den enkelte unge – uanset baggrund og udfordring.

Når Fahreta ikke er til at finde i headspace Aarhus, er hun enten på fodboldbanen med sine to børn og sin mand som målmand, eller spiser god mad og lækker kage på Street Food.


Signe, ungerådgiver 

Signe er uddannet lærer og har en kandidat i pædagogisk psykologi fra DPU, Aarhus. De seneste 10 år har hun undervist børn og unge fra 0.-9. klasse i både distrikt og specialafdeling. Derudover har hun erfaring med udsatte og sårbare børn og unge fra forskellige projekter i både folkeskoleregi, ungdomsklubber samt på døgninstitution.

For Signe er det at gøre en forskel for børn og unge i mistrivsel er det mest meningsfulde arbejde, hun kan forestille mig. Hendes hjerte brænder for, at alle børn og unge har de bedste betingelser for at få hjælp, når livet er svært. Kombinationen af hendes egne livserfaringer samt hendes uddannelsesmæssige baggrund gør, at hun som ungerådgiver ved headspace altid møder de unge med stor omsorg og forståelse, samt kompetencerne til at finde netop den hjælp, de unge har brug.

Når Signe ikke er at finde i headspace Aarhus, drøner hun rundt i smilets by på sin ladcykel og nyder bylivet med sin mand og to små børn.