Velkommen til vores nye hjemmeside! Hjælp os med at gøre den endnu bedre: klik her for at gøre os opmærksom på fejl eller mangler. Tusind tak.

Headspace_Billund_hjemmeside forside
headspace Billund

Østergade 27B
7200 Grindsted

Kontakt:

Ring til os på 53 73 30 07

Skriv til os her

Send en sms til os på 1403
- husk at starte din besked med hs billund

Åbningstider:

Tirsdag til torsdag
kl. 12-18

Vores telefoner er åbne mandag til torsdag
kl. 09-18

Mød os

Her kan du se og læse lidt om de medarbejdere, du kan møde i headspace Billund.

Du vil også møde en masse frivillige – de er selve grundlaget for headspace. Vi er flere end 600 frivillige og du kan møde nogle af dem her og læs mere om, hvordan du selv kan blive frivillig her


Susanne, centerchef

Som centerchef sikrer Susanne medarbejdere og frivilliges trivsel, således de er i stand til at yde deres allerbedste til gavn for børn og unge, ligesom de sammen sikrer, at centret driftes på god og fremsynet vis. Hun deltager sammen med de øvrige centerchefer i headspace i planlægning og sikring af, hvorledes headspace skal fungere.

Susanne arbejder i headspace for at være med til at sikre gode tilbud til børn og unge i hele danmark; Tilbud som gør en målbar forskel for alle unge.

Susanne er vild med at strikke, cykle og synge i band. Hun er blevet smidt ud af et gospelkor!


Martin, ungerådgiver & daglig leder

Som daglig leder sørger Martin for, at dit center er toptrimmet, hyggeligt og et rart sted for dig at komme i. Han har en tæt kontakt med alle centerets samarbejdspartnere hos Billund Kommune, skoler, uddannelsesinstitutioner og alle de fantastiske mennesker, foreninger og institutioner, der, som vi, arbejder stenhårdt for at sikre mental trivsel og sundhed blandt alle børn og unge.

Ligeledes varetager han uddannelsen af vore fantastiske frivillige, sørger for en effektiv brobygning til netop de, der kan hjælpe dig på din videre færd frem i livet, og sikrer, gennem synlighedsarrangementer, at alle børn og unge kender til vores eksistens og arbejde. 

 

Martin har valgt at arbejde i netop headspace fordi han tror på, at ingen børn og unge skal stå alene med deres udfordringer, og at vi som ansvarligt samfund skal gøre vort yderste for at sikre mental trivsel og sundhed blandt de der behøver vor omhu og omsorg. Ligeledes tror han på, at vi gennem dialog og åben anonym samtale på den unges præmisser, kan skabe forståelse for de udfordringer, der tynger og skaber mistrivsel. 

 

Martin er glødende Arsenalfan, er noget så pjattet med europæiske film og fotografiet som kunst- og kommunikationsform samt har en underlige vane med at løbe et marathon hvert år. 


Christina, ungerådgiver

Christina er en af dem du kan møde hvis du besøger headspace i Billund. Hun er dog tit ude af døren og at træffe på de lokale skoler, hvor hun med en af de fantastiske frivillige ?kører? skilsmissegruppe-forløb. Når Christina er at træffe på centeret, afholder hun samtaler og samler op på løst og fast (blæksprutte-funktion).

Christina har igennem det meste af sit liv arbejdet med børn og unge, og har bla. arbejdet på et opholdssted for unge kriminelle. Dette gav hende lysten til at se, om der var en mulighed for at sætte hjælpen ind tidligere. Så da chancen for at blive en del af headspace kom, greb hun den med åbne arme, og har ikke fortrudt det siden.

Det kræver en helt unik type potteplante, at overleve i Christina`s hjem.


Marianne, administrativ multi-mus (de unges betegnelse)

Marianne står for regnskab, personalemøde, frivilligmøder, supervision for ansatte og frivillige, dagsorden og referater samt diverse ad hoc-opgaver, som er administrative. Marianne taler også med unge omkring budget, kan tage med som bisidder, deltage i ungesamtaler, og have forældrekontakt.

Marianne arbejder i headspace, da hun i barndommen oplevede ekstrem mobning, og som ung var i en stor traumatisk bilulykke. Alt dette har givet hende en ballast, der gør, at Marianne kan forstå de unge, som bruger centret. Marianne er optaget af, at børn og unge med problemer ikke overses, og de kan se, at et liv med udfordringer også kan blive et godt liv.

Kunstigt ben og brug af kørestol forhindrer ikke Marianne i at gå på jagt, køre motorcykel og ATV samt tage på jagt-oplevelsesrejser.