Velkommen til vores nye hjemmeside! Hjælp os med at gøre den endnu bedre: klik her for at gøre os opmærksom på fejl eller mangler. Tusind tak.

hænger i chatten
headspace-chatten

Chatten har hjemme i Hellerup,
hvor vi deler center med headspace Gentofte.

Åbningstider:

Mandag kl. 12 - 20
Tirsdag kl. 12 - 20
Onsdag kl. 12 - 20
Torsdag kl. 12 - 20
Fredag kl. 12 - 15

Se hvordan vi bor

headspace Chatten bor sammen med headspace Gentofte.

Her kan I se chatlokalet.

Nede i højre hjørne kan I se den eftertragtede og ofte opsøgte snack- og kaffe-station. Her tanker vores dygtige frivillige energi, når de sidder og chatter med unge om ALT.

Lige nu har alle samtaler med unge, så de benytter ikke det lækre, rustikke hyggehjørne, som I kan se oppe til højre.

I midten af rummet er der plads til aktivitet, som chattens maskot Tjalfe (der er hund) ofte bruger. Hun er ikke med på billedet, da hun sover, men I kan se hendes legetøjshest ved lampen til venstre.

Stemningen er god.

Dette er vores hyggehjørne.

Som I kan se, er lamperne tændt, på trods af at der er høj sol. Vi i chatten holder os aldrig tilbage fra at tænde en lampe, uanset vejret.

I tilfælde af, at I forelsker jer i møblerne, så lad os fortælle, hvor de kommer fra.

Pladerne på væggen, puderne, sofaen og sofabordet er lavet af produktionsskoleelever.

Tæppet og lamperne er fra IKEA. Reolerne er oprindeligt fra IKEA, men sammen med den gule stol er det noget, vi har skraldet. Vi går op i genbrug.

Her er endnu et hyggehjørne, som ikke kunne ses på første billede pga. vinklen, det er hyggeligt.

Oppe i venstre hjørne kan I se nuttede billeder af sushi, som kommer fra et kortspil, der ikke længere er i brug, da nogen af kortene er taget ud for at hænge på skabet.

I skabende er der hemmeligheder. Stemningen er god.