Lettere ved at tale med familie og venner

Helt alene uden at kende nogen

Da Kristoffer flyttede hjemmefra første gang, sad han i sin lejlighed helt alene og kendte ikke nogen i den by, han lige var flyttet til. Han følte ikke, at han havde nogen at tale med om det hele.

“Det kan jo være super strengt og hårdt at gå med alle de her tanker selv. Om hvordan man har det, og om man overhovedet er en god nok person til at være til stede. Vil folk dømme mig på grund af seksualitet eller udseende eller sådan nogle ting?”, fortæller Kristoffer.

Rart at få det ud

Han skulle tage mod til sig flere gange, før han endelig besluttede at tage ned i sit lokale headspace.

“Det er bare meget mere rart at komme ud med det til en. En, der kan sidde og lytte. En, der kan sidde og komme med spørgsmål og måske svar til få ting”, fortæller Kristoffer og fortsætter:

“Altså, man kan jo ikke få svar på alt, alle ens problemer. Men det er rart nok, at man ligesom har en at støtte sig til.”

Fra mange til færre samtaler i headspace

Kristoffer havde svært ved at åbne op overfor sin far, da han flyttede hjemmefra, men besøgene i headspace har gjort, at han har meget lettere ved det nu.

“Det er meget nemmere at få udtrykt tingene overfor ham også, om hvordan jeg har det. Han er jo den, der nok kender mig allerbedst. Han er jo den, jeg allerhelst vil snakke med”, fortæller Kristoffer.

Til at starte med tog Kristoffer tit ned i headspace, men nu kommer han måske en gang i ugen, hvis han har rigtig meget brug for at snakke, og ellers kommer han en gang i måneden, når han ikke føler, at han har behov for lige så meget hjælp.

Nemmere at tale om tanker og følelser

Samtalerne i headspace har betydet, at Kristoffer snakker mere med sine forældre om, hvordan han har det.

“Jeg behøver slet ikke være så bekymret for, hvad folk de tænker om mig. Hvad mine venner tænker om mig”, fortæller Kristoffer.

“Jeg er blevet meget tættere med mine venner, i og med, at jeg åbner mig mere op og så også snakker mere med dem”.

Kristoffer plejede at sige tak for hjælpen efter sine samtaler, men han fik altid at vide, at det jo er ham selv, der vælger at komme i headspace.

“Det er det jo, det er rigtigt nok. Man kommer jo selv ned og så gør noget for sig selv. Men det er rart”.