Misbrug

I løbet af ungdomsårene stifter mange unge bekendtskab med alkohol og stoffer. For et mindretal udvikler eksperimenter sig til et overforbrug og måske endda et misbrug.


Hvornår er der tale om et misbrug?

Grænsen mellem forbrug og misbrug er flydende, og det kan være svært selv at vurdere, om forbruget er et reelt problem. Derfor er mange unge tilbøjelige til ikke at søge hjælp.

Hvis man ikke længere føler, at man kan styre sit forbrug af alkohol eller stoffer, eller hvis ens dagligdag påvirkes af forbruget, så er der tale om et misbrug. Det er bl.a. tegn på misbrug, hvis man ikke kan passe sin skole eller sit arbejde på grund af alkohol eller stoffer.


Der er flere udfordringer i misbrug

Måske synes man ikke selv, at man har et misbrug, mens ens familie og venner mener det modsatte. Misbruget kan desuden variere meget og være stort i nogle perioder og mindre i andre, hvilket gør det svært at vurdere, om der er tale om et misbrug.

Ofte ligger der andre problemer bag et misbrug. Mistrivsel kan have stor effekt på misbrug – også selvom man ikke er bevidst om mental mistrivsel eller svære følelser og tanker.


Du er altid velkommen i headspace

Du er også velkommen til at komme i headspace. Her giver vi dig et trygt rum, hvor vi kan hjælpe dig med at forstå og tackle dit misbrug. Vi lytter til dig, og sammen finder vi ud af, hvordan vi bedst kan hjælpe dig i dit tempo og med respekt for dine behov og ønsker. Find dit headspace her.