Siden 2019 har Nanna været frivillig i headspace. Når hun deltager i Ungdommens Folkemøde, bliver det tydeligt, hvor mange unge der har lyst til at tale om trivsel — og hvor mange store spørgsmål de bærer med sig.
“Det er altid en sjov oplevelse. Man møder mange unge i et andet forum end i samtalerne. Og så bliver man udfordret med spørgsmål som: ‘Hvordan stopper man ensomhed?’ — det er da et godt spørgsmål!”
Men for Nanna er Folkemødet også en vigtig måde at vise de unge, hvor meget frivilligt arbejde og fællesskab der findes i Danmark:
“De får et godt indblik i, hvor mange organisationer der arbejder for vores mentale og fysiske sundhed. Mange ser for første gang, hvor stor en rolle frivillighed spiller i vores samfund.”
Fra Rødovre til Frederiksberg
Nanna blev nysgerrig på headspace, da hun cyklede forbi de grønne bogstaver i Rødovre.
“Jeg læste op på det og kunne se, det var helt i tråd med det, jeg gerne ville. Jeg har læst pædagogik, læring og forandringsprocesser — og altid været optaget af, hvordan mennesker fungerer sammen.”
I dag er hun vagtansvarlig på Frederiksberg og har tidligere også været frivillig i Herlev.
“Det har altid været en prioritet for mig. Da jeg fik fuldtidsarbejde, sagde jeg klart, at jeg ville fortsætte som frivillig. Og heldigvis kan jeg stadig lægge min tid, så det kan lade sig gøre.”
Når skuldrene falder ned
Noget af det, der gør mest indtryk på Nanna, er at se unge forandre sig i løbet af en samtale:
“Det bedste er, når en ung kommer ind, helt sammensunket, og man kan se, det hele tynger. Og så, efterhånden som de taler, løsner kroppen sig, skuldrene falder ned. Bare det, at de får lov at tale med nogen, der lytter, gør en kæmpe forskel.”
Hun husker især en ung fra Herlev, der kæmpede med skolefobi:
“Efter mange måneders samtaler spurgte den unge, om de måtte give et kram. Det var stærkt at se, hvordan de havde forandret sig — fra helt sammenkrøllet til at sidde åbent og gestikulere.”
At kunne give slip — og passe på sig selv
Som erfaren frivillig ved Nanna også, at det kan være svært ikke at vide, hvad der videre sker med de unge:
“Især med dem, som er meget hårdt ramt. Men vi har heldigvis sparring og frivilligrummet, hvor vi kan lægge det fra os igen. Det er et privilegie, at det bliver prioriteret.”
Et råd til sit yngre jeg
Hvis Nanna skulle give sit yngre jeg et råd, ville det handle om at finde ro i de små ting:
“Vi taler tit om ’den stille lykke’. Mange tror, lykken ligger i de store ting — uddannelse, job, villa, vovse, Volvo. Men måske er det, når vejret er godt, du går en tur, dufter blomsterne og mærker solen. De stille øjeblikke betyder meget.”
