Velkommen til vores nye hjemmeside! Hjælp os med at gøre den endnu bedre: klik her for at gøre os opmærksom på fejl eller mangler. Tusind tak.

Indgang
headspace Fredericia

Dronningensgade 95
7000 Fredericia

Kontakt:

Ring til os på 25 97 30 02

Skriv til os her

Send en sms til os på 1403
- husk at starte din besked med hs fredericia

Åbningstider:

Tirsdag til torsdag
kl. 12-18

Mød os

Her kan du se og læse lidt om de medarbejdere, du kan møde i headspace Fredericia.

Du vil også møde en masse frivillige – de er selve grundlaget for headspace. Vi er flere end 600 frivillige og du kan møde nogle af dem her og læs mere om, hvordan du selv kan blive frivillig her


Susanne, centerchef

Som centerchef sikrer Susanne medarbejdere og frivilliges trivsel, således de er i stand til at yde deres allerbedste til gavn for børn og unge, ligesom de sammen sikrer, at centret driftes på god og fremsynet vis. Hun deltager sammen med de øvrige centerchefer i headspace i planlægning og sikring af, hvorledes headspace skal fungere.

Susanne arbejder i headspace for at være med til at sikre gode tilbud til børn og unge i hele danmark; Tilbud som gør en målbar forskel for alle unge.

Susanne er vild med at strikke, cykle og synge i band. Hun er blevet smidt ud af et gospelkor!


Rikke, Ungerådgiver

Rikke er en af dem du kan møde hos headspace Fredericia. Hun har samtaler med unge og arbejder tæt sammen med vores frivillige. Derudover er Rikke (med)ansvarlig for vores lokale, sociale medier, og det er ofte hende, du kan møde, når vi er ude og holde oplæg.

Rikke arbejder hos headspace, fordi hun for år tilbage skulle hjælpe sin nevø med at finde et tilbud, der kunne være med til at hjælpe ham videre i sit liv. Her fandt Rikke headspace. Efter Rikke havde været frivillig i headspace i et par år, valgte hun at tage uddannelse inden for det sociale arbejde. Rikke er nu en fast del af holdet, hvor hun dagligt ser vigtigheden i at give sig tid og lytte til børn og unge og tage dem alvorligt og møde dem lige præcis dér, hvor de er i livet.

Rikke går lange daglige morgenture i skoven for at være mentalt klar til det, dagen må bringe. Udover det spiser Rikke Nutella hver dag.


Cecilie, Ungerådgiver

Cecilie er en af dem du kan møde hos headspace Fredericia. Hun har været med til at starte centeret op og har i det daglige samtaler med unge. Cecilie samarbejder tæt med de frivillige og kan svare på de fleste spørgsmål. Det er også ofte Cecilie, du kan møde, når vi er ude og holde oplæg.

Cecilie er drevet af et stort hjerte, når det kommer til dem, der har det svært. Hun er nysgerrig og åben – og finder det meget værdifuldt, at være med til at sikre, at unge mennesker har et sted, hvor de kan fortælle og tale om ting, som de har svært ved at tale med andre om. Cecilie har selv oplevet, hvor vigtige rummelige fællesskaber er – måske især når man falder lidt udenfor eller skiller sig ud fra mængden.

Selv om Cecilies humor og musiksmag er ret sort og dyster, så er hendes ydre et andet. Hun kan kendes på sine farvestrålende kjoler og håret, som ofte er sat med blomster eller sløjfer.