Facade
headspace Frederiksberg

Bülowsvej 38
1870 Frederiksberg C

Kontakt:

Ring til os på 81 41 74 74

Skriv til os her

Send en sms gratis til os på 1403
- husk at starte din besked med hs frederiksberg

Åbningstider:

Tirsdag til torsdag
kl. 12-18

Mød os

Her kan du se og læse lidt om de medarbejdere, du kan møde i headspace Frederiksberg.

Du vil også møde en masse frivillige – de er selve grundlaget for headspace. Vi er flere end 600 frivillige og du kan møde nogle af dem her og læs mere om, hvordan du selv kan blive frivillig her


Tine Broomé, centerchef 

e-mail: tb@headspace.dk / tlf: 25972462

Tine er centerchef på Frederiksberg, i Gladsaxe og Helsingør. Tine har det overordnede ansvar for de tre centre og har den tætte kontakt med kommunen og med samarbejdspartnere. Hun sørger for, at centrene kører optimalt, at medarbejderne trives, og at vi gør det, vi er sat i verden for – hjælpe sårbare børn og unge

Tine arbejder i headspace, fordi hun altid har haft et varmt hjerte for udsatte og sårbare børn og unge. Tine brænder for at få instanser til at arbejde bedre sammen omkring de, der har det svært, således at de bliver hjulpet bedst mulig.

Tine har en skjult drøm om at blive sømand (hun har hverken båd eller duelighedsbevis og bliver let søsyg…)


Anja, ungerådgiver 

Anja er en af de ungerådgivere, du kan møde, når du kommer ind ad døren i headspace Frederiksberg. Sammen med centerets søde frivillige, har hun samtaler med børn og unge. Det er også Anja du møder, da hun tager rundt til forskellige uddannelsessteder og fortæller vidt og bredt om, hvem headspace er.

Anja arbejder i headspace, fordi hun brænder for at støtte børn og unge på den bedst mulige måde i de situationer, de oplever udfordrende i deres hverdag. Hun er optaget af at sprede budskabet om headspace, da hun mener, at alle børn og unge skal vide, at der altid er et sted at gå hen, hvis man har brug for at tømme sine tanker, uanset hvad det er.

Anja er svært glad for kanelgifler. Når først de er handlet ind fra supermarkedet, får de ikke lov til at komme langt ud af indkøbsposen, før hun skal smage en. Mums!


Camilla, ungerådgiver

Camilla er en af dem du møder, når du træder ind ad døren i headspace Frederiksberg. Hun har samtaler med unge og arbejder tæt sammen med de frivillige. Hun er ansvarlig for frivilligkoordinering, sparring, samt at finde nye søde frivillige til huset.

Camilla arbejder i headspace, da hun brænder for børn og unges trivsel. Hun mener at alle skal have muligheden for nogen at tale med, når noget føles svært. Derfor syntes hun at headspace kan noget helt unikt, nemlig at møde de unge med åbenhed og forståelse, lige præcis der hvor de er, i deres liv og i det som den unge har brug for at tale om. Camilla ser en kæmpe værdi i, at der i headspace sidder en masse skønne frivillige som har tid og lyst til at lytte og hun har erfaret hvilken forskel det kan gøre for de unge. Derfor er hun enormt stolt af at arbejde i headspace.

Når Camilla ikke er i headspace, bruger hun meget tid på at flytte rundt på sine møbler eller male en væg i en ny farve derhjemme. Hun elsker boligindretning og kan bruge lang tid i byggemarkeder.