Facade HS Gentofte
headspace Gentofte

Hellerupvej 24
2900 Hellerup

Kontakt:

Ring til os på 25 97 00 77

Skriv til os her

Send en sms gratis til os på 1403
- husk at starte din besked med hs gentofte

Åbningstider:

Tirsdag til torsdag
kl. 12-18

Mød os

Her kan du se og læse lidt om de medarbejdere, du kan møde i headspace Gentofte.

Du vil også møde en masse frivillige – de er selve grundlaget for headspace. Vi er flere end 600 frivillige og du kan møde nogle af dem her og læs mere om, hvordan du selv kan blive frivillig her

 


Rasmus Thorborg Stage, centerchef

e-mail: rs@headspace.dk / tlf. 25974449

Rasmus sidder som centerchef i headspace København og headspace Gentofte. Rasmus har det overordnede ansvar for at sikre kvaliteten af rådgivningen, personaledriften, samarbejde med kommunerne og headspaces løbende udvikling.

Rasmus er i headspace, fordi der er brug for et uforpligtende rum, hvor alle børn og unge kan blive klogere på dem selv og vejen fremad. Han mener desuden, at en af headspaces fornemmeste opgaver er at understøtte de unge i at opnå realistiske forventninger til dem selv og ungdomslivet.

Rasmus har en forkærlighed for romkugler, men har til gengæld en urimelig indignation over for Pukka Te.  


Kasper, synlighedsmedarbejder og ungerådgiver

Kasper har en baggrund i kommunikationsvidenskab og psykologi og har undervist i flere år på Center for Medie og Kommunikation, lavet forskelligt konsulentarbejde og især arbejdet med PR for humanitære organisationer.

Han interesser sig fagligt for identitetsdannelse, formidling og branding samt børn og unges udvikling og trivsel i samfundet. Kasper står for synlighedsarbejdet i headspace Gentofte, og du vil derfor ofte møde ham ude på skoler, uddannelsesinstitutioner, til events, workshops, kulturelle arrangementer og på skateboard i Gentofte kommunes bybillede. Kasper er nemlig en kæmpe skateboard-nørd, som han selv siger.

Kasper er også en stor fan af Star Wars, er vild med dokumentarer om astronomi, er et mad-øre og holder af gode samtaler om stort og småt.      

 


Cecilie, ungerådgiver og frivilligkoordinator

Cecilie har en baggrund som bl.a. psykomotorisk terapeut med en kandidat i pædagogisk psykologi og har særligt øje for sammenhænge mellem krop og psyke. Dertil er hun fagligt og personligt meget optaget af den betydning, som tillidsfulde sociale relationer og fællesskaber har for, hvordan vi som mennesker trives.

I headspace Gentofte står Cecilie for at rekruttere, oplære og sparre med de frivillige samt at drive rådgivningen i det daglige. Hun ønsker at bidrage til, at de børn og unge, der kommer i rådgivningen, oplever at blive både set, mødt og hørt, men også at de får støtte og værktøjer til at kunne navigere i den komplekse størrelse, det er at være ung i dag.

Udenfor headspace er Cecilie at finde på forskellige musikalske scener. At udtrykke sig gennem sang og musik er nemlig Cecilies anden store passion. Derudover er hun lidt af en plante-nørd, elsker langsomme søndage, og så griber hun hver en chance, der byder sig, for at tale spansk.