Billede 1 Huset Lille L
headspace Helsingør

Lundegade 17B
3000 Helsingør

Kontakt:

Ring til os på 53 73 30 10

Skriv til os her

Send en sms gratis til os på 1403
- husk at starte din besked med hs helsingør

Åbningstider:

Mandag til torsdag
kl. 12-18

Vores telefoner er åbne
mandag til torsdag kl. 09-18

Mød os

Her kan du se og læse lidt om de medarbejdere, du kan møde i headspace Helsingør.

Du vil også møde en masse frivillige – de er selve grundlaget for headspace. Vi er flere end 600 frivillige og du kan møde nogle af dem her og læs mere om, hvordan du selv kan blive frivillig her

 


 

Tine Broomé, centerchef 

e-mail: tb@headspace.dk / tlf: 25972462

Tine er centerchef i Helsingør, Gladsaxe og på Frederiksberg. Tine har det overordnede ansvar for de tre centre og har den tætte kontakt med kommunen og med samarbejdspartnere. Hun sørger for, at centrene kører optimalt, at medarbejderne trives, og at vi gør det, vi er sat i verden for – hjælpe sårbare børn og unge

Tine arbejder i headspace, fordi hun altid har haft et varmt hjerte for udsatte og sårbare børn og unge. Tine brænder for at få instanser til at arbejde bedre sammen omkring de, der har det svært, således at de bliver hjulpet bedst mulig.

Tine har en skjult drøm om at blive sømand (hun har hverken båd eller duelighedsbevis og bliver let søsyg?)


Anja, ungerådgiver

Anja har sin daglige gang i headspace Helsingør, hvor hun både har ungesamtaler og har et stort fokus på at skabe et godt frivilligmiljø, sammen med sine kollegaer. Hun koordinerer hverdagen med de unge, de frivillige og samtalerne i huset, og har øje for de frivilliges trivsel og udvikling.

headspace udfylder et vigtigt rum for de unge, og det giver så meget mening for Anja at følge den udvikling og positive forskel et samtaleforløb kan udgøre. I sit mangeårige arbejde med børn og unge, har hun altid været optaget af det relationelle, den enkeltes trivsel og udvikling, styrkelse af selvværd, og nærvær, ro og anerkendelse har altid været kerneelementer i det arbejde.

Anja har interesse i ret forskellige sportsgrene, lige fra det stille yoga til det hurtige floorball. Seneste skud på stammen er havkajak (og nej, hun kan ikke lave en grønlændervending… endnu)


Trine, ungerådgiver

Trine er ungerådgiver i headspace Helsingør. Udover at have samtaler med unge, så har Trine ansvar for de sociale medier, og hun holder også oplæg på skoler og planlægger forskellige headspace-events rundt omkring i kommunen.

Trine arbejder hos headspace, fordi hun selv har mærket på egen krop, hvor vigtigt det er, at man taler om de ting, man har på hjerte, specielt når man er ung. Trine vil derfor gerne være med til at formidle de muligheder, som headspace giver, og hun vil gøre sit for, at unge bliver mødt med åbenhed og i øjenhøjde.

Trine elsker at lave mad og spise det, og det er sket mere end én gang, at hun har bagt pandekager og boller til de frivillige og ansatte i headspace Helsingør.