Samarbejde om trivsel til fodbold

I samarbejde med energivirksomheden Total og Det Obelske Familiefond har vi taget kampen op mod mistrivsel i sportsklubber. Vi udvikler aktiviteter og metoder til at forebygge ensomhed og mobning blandt unge spillere i tre fodboldklubber: AaB, KB og EfB.

Vores mål er at brede erfaringerne ud til andre klubber og mere landsdækkende nå ud til de unge, deres trænere, holdledere og forældre med budskabet om, hvor vigtigt det er at trives mentalt – også til sport.

Vi kalder initiativet Brug Bolden, og du kan læse mere om projektet på hjemmesiden for Det Sociale Netværk, som er foreningen bag headspace.

Vi vil af med ensomhed og mistrivsel

Vi samarbejder med fodboldklubberne, fordi vi gerne vil gøre spillere på ungdomsholdene mere robuste. De unge skal trives bedre, og vi hjælper med at gøre det nemmere for dem at tale om det, de synes er svært, og at håndtere udfordringer, svære tanker og sårbarhed.

Resten af Danmark skal med

Det er ikke kun fodboldspirer, trænere og holdledere i Aalborg, Esbjerg og København, som skal bruge bolden. Resten af Danmark skal med og derfor arbejder vi på at komme ind i flere klubber.

Hvis du vil vide mere om Brug Bolden, så kontakt headspace Danmark for mere information. Skriv til os ved at udfylde denne formular.