indgang lolland
headspace Lolland

Tilegade 41,
4900 Nakskov

Kontakt:

Ring til os på 81 41 74 77

Skriv til os her

Send en sms gratis til os på 1403
- husk at starte din besked med hs lolland

Åbningstider:

Tirsdag til torsdag
12 - 18

Mød os

Snart kan du her se og læse lidt om de medarbejdere, du kan møde i headspace Lolland.

Du vil også møde en masse frivillige – de er selve grundlaget for headspace. Vi er flere end 600 frivillige og du kan møde nogle af dem her og læs mere om, hvordan du selv kan blive frivillig her


Kristian Hjorth, centerchef

e-mail: krhj@headspace.dk / tlf: 92922889

Kristian er centerchef i headspace Guldborgsund og headspace Lolland og har det overordnede ansvar begge centre. Som centerchef er det Kristians ansvar at sikre, at flest muligt unge får mest muligt ud af headspace-tilbuddet i både Lolland og Guldborgsund.

Det sikres bl.a. ved at ansatte og frivillige trives og dermed kan være fokuserede på vores kerneopgave; at være nogen at tale med for børn og unge. Kristian har ansvaret for at den daglige drift og kontakten til kommuner og samarbejdspartnere.

Kristian arbejder i headspace, fordi det giver så meget mening at være en del af et tilbud, der hjælper unge med at tale om de ting, som ingen skal gå at tumle med alene. Kristian er optaget af tidligt at få taget hul på snakken om udfordringer og problemer, inden de vokser sig for store og kommer til at fylde for meget i ungdomslivet.

Kristian er den lykkelige ejer af et gammelt folkevognsrugbrød fra 1968 – der venter på god tid og en kærlig hånd. Gik i 2016 Caminoen sammen med sin kone. Bor på et lille økolandbrug og har været med til at lave Roskilde festival siden 1980.


Kasper, ungerådgiver

Du kan møde Kasper som ungerådgiver i headspace Lolland. Han arbejder med vagtplanlægning, frivilligkoordinering og har samtaler med unge.

Kasper arbejder i headspace, fordi han mener at alle unge skal have mulighed for at tale med nogen om det, de føler er svært. Kasper er optaget af, at de unge føler sig støttet og hørt, så de kan finde deres egen vej i livet.

Kasper elsker at lave mad – og er egentlig ret god til det.


Jeanne, ungerådgiver

Jeanne er en af dem du dagligt kan møde i både headspace Lolland og headspace Guldborgsund. Jeanne har samtaler med de unge, og hun er også med til at rekruttere og ansætte frivillige.

Hun har tidligere været frivillig i headspace og brænder for arbejdet med børn og unge. Hun mener, at ingen skal føle sig alene med sine problemer, og synes derfor det er vigtigt, at alle børn og unge får mulighed for, at tale med nogen, om de ting der fylder.

Når Jeanne ikke er i headspace-centrene, er hun ude og holde oplæg for fagfolk og på skoler, og gør hvad hun kan, for at unge på Lolland ved, at headspace findes, hvis behovet skulle opstå.

Jeanne kan synge med på stort set alle sange, også de spanske, og elsker at gå til koncerter. Hun er ikke bleg for et spil Politisk Ukorrekt – og synes selv hun er ret god til det.


Kathrine, ungerådgiver / fremskudt kommunal medarbejder

Kathrine er uddannet socialrådgiver og arbejder til dagligt i Børn og Ungerådgivningen i Lolland kommune.

Du kan møde Kathrine i headspace Lolland tirsdag, onsdag og torsdag, hvor hun har samtaler med unge.

Kathrine mener, at det er vigtigt, at alle har én at tale med om både store og små problemer, som fylder hos den unge. Hun ønsker at være med til at skabe tryghed og en positiv forandring hos de unge, som hun møder.

Kathrine er glad for musik og sang, som gør, at hun ofte synger en sang.


Linda, ungerådgiver / fremskudt regional medarbejder

Linda er social og sundhedsassistent, og til daglig arbejder hun i Psykiatrisk klinik i Maribo, og du kan møde hende i headspace hver onsdag.

Det er vigtigt for Linda, at der er en åbenhed i headspace og ingen temaer er for store eller små. Alle har ret til en at tale med også om de svære ting.

Linda vinterbader, kører motorcykel og er fjollet.