Foran
headspace Lyngby-Taarbæk

Jernbanepladsen 22
2800 Kongens Lyngby

Kontakt:

Ring til os på 81 41 74 70

Skriv til os her

Send en sms gratis til os på 1403
- husk at starte din besked med hs lyngby-taarbæk

Åbningstider:

Tirsdag til torsdag
kl. 12-18

Mød os

Her kan du se og læse lidt om de medarbejdere, du kan møde i headspace Lyngby-Taarbæk.

Du vil også møde en masse frivillige – de er selve grundlaget for headspace. Vi er flere end 600 frivillige og du kan møde nogle af dem her og læs mere om, hvordan du selv kan blive frivillig her


Marie Rosenkvist Jørgensen, centerchef

e-mail: mrj@headspace.dk / tlf. 25978979

Marie er centerchef i headspace Lyngby-Taarbæk og Ballerup og sidder sjældent med i samtalerne med de unge – den opgave overlader hun trygt til de dygtige ungerådgivere. I stedet dedikerer hun sin tid til at skabe gode rammer for de frivillige og ansatte og arbejder for at udbrede kendskabet til headspace gennem samarbejder på tværs i kommunen og med andre frivillige organisationer. 

Marie er virkelig glad og stolt over at arbejde i headspace, fordi hun synes det er så sindssygt meningsfuldt og vigtigt at unge får tilbudt et rart og nærværende rum til at sætte ord på deres tanker og følelser. Det ligger hende meget på sinde, at headspace skal være et trygt sted, hvor man kan tale om alt, og hvor der ikke er noget, der er for stort, småt, pinligt, alvorligt eller fjollet at tale om.

Hun tror nemlig på, at det er rigtig vigtigt at kunne tale med nogen om det, der fylder for een, og at man både kan føle sig lettere om hjertet og klogere på sig selv, når man går fra headspace. 

Marie har en stor forkærlighed for metaforer og simreretter og skulle efter sigende være ret ferm til begge dele?


Kristina, ungerådgiver og synlighedsmedarbejder

Kristina er én af de ungerådgivere, du kan møde, når du kommer ind af døren hos headspace Lyngby-Taarbæk. Sammen med centerets søde frivillige har hun samtaler med unge, men er mest at finde ude på skoler og uddannelsesinstitutioner, hvor hun fortæller om, hvad headspace er og hvordan du som ung kan bruge os.

Kristina arbejder i headspace, fordi hun brænder for at støtte unge, som står i noget svært, og fordi hun gerne vil give alle unge muligheden for at have én at snakke med og ikke føle sig alene. Kristina har tidligere erfaring med spiseforstyrrelser og selvskade, men lægger gerne et øre til alt, du har på hjertet af stort og småt.

Når Kristina ikke er hos headspace løber hun gerne lange ture i skoven, leder efter indretningshacks eller spiser uanede mængder af lakrids. Hun drømmer om at kunne tale fransk og have tålmodigheden til at følge en opskrift, så alle besøg i køkkenet ikke ender ud med røg og ruskomsnusk.