hs rødovre facade m. folk2
headspace Rødovre

Ovrevej 1
2610 Rødovre

Kontakt:

Ring til os på 53 73 30 03

Skriv til os her

Send en sms gratis til os på 1403
- husk at starte din besked med hs rødovre

Åbningstider:

Mandag til torsdag
kl. 11-18

Mød os

Her kan du se og læse lidt om de medarbejdere, du kan møde i headspace Rødovre.

Du vil også møde en masse frivillige – de er selve grundlaget for headspace. Vi er flere end 600 frivillige og du kan møde nogle af dem her og læs mere om, hvordan du selv kan blive frivillig her


Mette Søndergaard, centerchef

e-mail: mso@headspace.dk / tlf. 53510068

Mette er centerchef i headspace Rødovre, Hvidovre og Albertslund og har det overordnede ansvar for centrene. Hun arbejder med at kvalitetssikre og udvikle vores tilbud, har kontakten til samarbejdspartnere og sørger for at ansatte og frivillige trives.

Mette har altid været optaget af og beskæftiget sig med ungeområdet. Hun føler sig inspireret af unges livsverden og ønsker, at det skal være okay at tale om netop det, der fylder. Unge skal have et godt ungdomsliv, hvor der er plads til at udforske sig selv, blive klogere på sig selv og have håb og drømme for fremtiden.

Mette har spist hval og er tosproget med sønderjysk som modersmål.


Trine, daglig ansvarlig ungerådgiver

Trine er en af dem du kan møde i headspace Rødovre. Trine er en ørn til at koordinere, og derfor er hun blandt andet også vores frivillig-koordinator. Hun har en stor passion for frivilligfeltet og har selv arbejdet frivilligt i flere forskellige organisationer. Hvis du er interesseret i at blive frivillig, er det derfor hende du skal tage kontakt til.

Trine arbejder i headspace, fordi hun er optaget af unges generelle trivsel, og fordi hun synes det er vigtigt, at alle unge skal have mulighed for at tale med nogen. Derudover er hun meget optaget af at skabe et sted, hvor det er spændende, hyggeligt og udviklende at arbejde som frivillig.

Trine kan fløjte alle MGP-sangene fra 2002.


Matthias, ungerådgiver 

Matthias er en af dem du kan møde, hvis du besøger headspace Rødovre. Du kan også være heldig at møde ham på din fritidsklub, på din skole eller på din videregående uddannelse, da han tager rundt og holder oplæg om headspace Rødovre for alle der vil høre på ham.

Matthias arbejder hos headspace fordi, han gerne vil være med til at gøre en forskel for unge mennesker. Matthias har altid været meget optaget af, hvordan man bedst kan hjælpe andre mennesker via samtaler. Derfor var det meget naturligt for ham at finde sig til rette i headspace Rødovre, hvor han også var i praktik under studiet.  

Matthias kan meget let være Danmarks bedste luftguitarist.