Velkommen til vores nye hjemmeside! Hjælp os med at gøre den endnu bedre: klik her for at gøre os opmærksom på fejl eller mangler. Tusind tak.

facade
headspace Roskilde

Musicon, Basgangen 5
4000 Roskilde

Kontakt:

Ring til os på 53 73 30 02

Skriv til os her

Send en sms gratis til os på 1403
- husk at starte din besked med hs roskilde

Åbningstider:

Mandag til torsdag
kl. 11-18

Mød os

Her kan du se og læse lidt om de medarbejdere, du kan møde i headspace Roskilde.

Du vil også møde en masse frivillige – de er selve grundlaget for headspace. Vi er flere end 600 frivillige og du kan møde nogle af dem her og læs mere om, hvordan du selv kan blive frivillig her


Mette Truesen, centerchef 

e-mail: mt@headspace.dk / tlf. 53733012

Mette har en baggrund som folkeskolelærer. Hun har også læst pædagogisk sociologi og har gennem uddannelse og job altid haft stor interesse for børne- og ungeområdet. Mette har en bred erfaring med frivillighed, og hun har også arbejdet som frivillig i bl.a. Børns Vilkår, Red Barnet, været aktiv partipolitisk og sidder i mange forskellige bestyrelser.

Mette har sjældent samtaler med unge, men arbejder med ledelse herunder frivilligledelse, samarbejdet med kommuner og regionen og ikke mindst, så arbejder hun med udviklingen af headspace. Mette elsker sit arbejde, da hun synes, det giver mening at skabe rammerne for bedre trivsel for de unge.

Mette elsker (næsten) alle sange i Højskolesangbogen og bruger enhver anledning til fællessang.


Sofie, ungerådgiver

Du kan møde Sofie i headspace Roskilde, hvor hun har samtaler med unge og derudover er frivilligkoordinator. Det betyder, at hun både har samtaler med unge, men også sørger for, at de frivillige har det godt i headspace og udvikler sig som rådgivere.

Sofie arbejder i headspace, fordi hun mener, at ingen unge bør være alene med det, der kan være svært. Hun ser unge som eksperter på eget liv og er optaget af, at hjælpe unge med at finde frem til, hvad der giver mening for lige præcis dem, og hun vil rigtig bidrage til at unge har et sted, hvor de kan sætte ord på det der fylder i deres liv.

Sofie tager altid cyklen – medmindre vejrudsigten lover storm, og så har hun en svaghed for mørk chokolade med mint.


Lise, ungerådgiver

Lise har en baggrund som sygeplejerske og har i mere end 30 år arbejdet som psykiatrisk sygeplejerske forskellige steder i hovedstaden og Region Sjælland.

Du kan møde Lise i headspace Roskilde tirsdag og onsdag, hvor hun indgår i rådgivningen og har ungesamtaler sammen med de frivillige. Udover rådgivning har Lise også ansvaret for sparring med de frivillige i huset.


Mikkel, ungerådgiver

I Roskilde har Mikkel samtaler med de unge sammen med de frivillige rådgivere i centeret. Herunder er han hovedansvarlig for den lokale synlighedsindsats. Derfor er han ofte ude og besøge skoler og uddannelser for at gøre opmærksom på headspaces tilbud til unge.

Mikkel arbejder i headspace fordi han ønsker for børn og unge, at de skal opleve værdien og styrken i at turde snakke med nogen om deres sårbarheder og udfordringer, når som helst. At inspirere andre til at danne trygge relationer og fællesskaber – gennem samtalen – er for Mikkel et grundlæggende skridt i denne retning, og dermed noget som motiverer ham i hans daglige virke hos headspace.

Mikkel er glad for sang og musik. Han dagdrømmer ofte om at drive det til noget stort – men det bliver mest til “noget”, når han står under bruseren.  


Sanne, fremskudt medarbejder fra Roskilde Kommune

Sanne har altid arbejdet med børn, unge og familier. Hun er oprindeligt uddannet socialpædagog.

De seneste 10 år har Sanne arbejdet med unge og familier på Unge og Familiecentret i Roskilde Kommune.

Du kan møde Sanne hver anden mandag og tirsdag i headspace Roskilde. De andre dage arbejder Sanne i Roskilde Kommune. Sanne indgår i rådgivningen med de frivillige, og hun er også med til sparre med de øvrige rådgivere.


Karina, fremskudt medarbejder fra psykiatrien i Region Sjælland

Karina er sygeplejerske. Hun har arbejdet i psykiatrien de sidste 20 år. Til dagligt arbejder Karina i TOP-Tidlig Opsporing af Psykose.

Du kan møde Karina hver torsdag i headspace Roskilde. Har du spørgsmål ang. dig selv eller psykiatrien generelt er du velkommen til at booke en samtale, hvor Karina deltager.


Christine, fremskudt kommunal ansat fra Roskilde Kommune 

Christine har arbejdet med udsatte unge og deres familier i forskellige sammenhænge i 20 år og er uddannet socialpædagog og familieterapeut. 

De seneste 9 år har Christine arbejdet med unge og deres familier i Roskilde Ungecenter.

Christine er i Headspace mandag og tirsdag i ulige uger, hvor hun deltager i samtaler med de unge samt sparring med de frivillige rådgivere. 


Zacharias, Studentermedhjælper og ungerådgiver

Zacharias kan du støde på i headspaces Roskildes gruppeforløb, hvor han er med til at facilitere grupperne. Udover dette har han også individuelle samtaler med unge.

Når han er mindre synlig sidder han og arbejder med samarbejdet mellem headspace Roskilde og Psykiatrien Region Sjælland, hvor diverse events og tilbud fra headspace stammer fra.

Når han ikke er i headspace, bruger han sin tid på at spille musik og lave diverse former for fysisk aktivitet. I mellemtiden fokuserer han på at bekæmpe sin trang til Ben & Jerry is.