Relationships

venner, familie, kærlighed og alt det imellem

Familierelationer

Det kan være svært at komme overens med familien. Måske føler du dig misforstået, overset eller presset af forventninger derhjemme. Mange unge oplever konflikter med forældre eller søskende, og nogle gange kan problemerne føles uoverskuelige.

Måske har du oplevet skilsmisse, skænderier, misbrug eller generelt svære familiære relationer. Det kan også være, at din familie har svært ved at forstå, hvem du er, eller hvad du går igennem. Nye voksne i familien kan også gøre relationerne mere komplicerede.

Hos headspace er der plads til at tale om alt det, der fylder i dit liv. Vi lytter uden at dømme, og intet er for småt eller for stort.

Du kan her læse artikler omkring familierelationer

HEADSPACE FAMILY

Har du det svært derhjemme eller føler du, at du ikke bliver hørt af dine forældre, kan du altid komme til os i headspace.
Med headspace Family tilbyder vi også samtaler til hele familien med fokus på mental trivsel for alle.

Podcasts

ELIJAH

Elijah tager os med inderst inde og fortæller åbent om at vokse op i en familie, der ikke kan acceptere, den man er, og hvordan det er at skulle forlade alt man kender fra den ene dag til den anden.

Afsnittet er en meget personlig fortælling om at stå op for sig selv, og det man tror på, selvom verden går imod dig, at føle sig anderledes og alene – men aldrig at lade sig selv gå, og ikke mindst hvordan de senere hen har kunne bruge sig selv i aktivisme og arbejdet for at bryde med kønsnormer herhjemme.

Kærlighed

Du kan her læse artikler omkring kærlighed

Podcasts

Det okay podcast

Det er OKAY
Nadja Hansen – Det’ Okay | Podcast on Spotify

Nadja er realitystjerne, influencer og kan også snart kalde sig forfatter. Hun har valgt at hun i dette afsnit for første gang gerne vil åbne op omkring ikke at føle sig god nok eller måske endda som et dårligt menneske efter at have været i både fysiske og psykiske voldelige forhold.

Det okay podcast

Det er OKAY
Rillo Schwartz – Det’ Okay | Podcast on Spotify

Rillo har valgt at tale om første gang, hun oplevede hjertesorger, og hvordan en afvisning fra en, man elsker, kan gøre, at man udvikler et forkert forhold til sig selv og sin krop, som resulterer i dårligt selvværd. Hun fortæller også om, hvordan hun kom ud på den anden side igen ved blandt andet hjælp fra en dygtig psykolog og hendes kæreste Lukas.

Limbo podcast

Limbo
Limbolove 2.0 – En hemmelig kæreste og arrangeret ægteskab

I dagens afsnit byder vi velkommen til Anders, som er anonym, fordi dagens tema er skrøbeligt, meget personligt og et emne de færreste taler højt om. Anders deler sine oplevelser med at date på tværs af forskellige kulturer.

limbo podcast

Limbo
Limbolove 2.0 – Breakup, roommates og singlelasagne

I dagens afsnit har Caro og Victor sat sig i sofaen og trykket record midt i deres kærligheds-limbo. Begge er blevet singler efter lange forhold – og det kan mærkes.

Ensomhed

Du kan her læse artikler omkring ensomhed

Podcasts

SØNDAGSSTATUS – DU ER IKKE ALENE:

Nogle dage føles hverdagen bare tung – især om søndagen, hvor alt kan virke ekstra svært. Det kan føles som at være et kasseret juletræ på fortovet: engang midtpunkt, men nu nøgen og sårbar med brug for et kram.

I podcasten Søndagsstatus dykker Ida-Sophia ned i de tanker og følelser, mange af os kender. Gennem ærlige historier og følgeres ‘søndagsstatus’ fra Instagram gør hun skamfulde, pinlige og sårbare følelser lidt mindre ensomme. For selv på de svære dage er du aldrig helt alene.

Det okay podcast

Det Okay
Prince Henry

Lyt med når vores ambassadør, Prince Henry, snakker om ensomhed. I afsnittet kommer Prince ind på, hvordan ensomheden føles som et grundvilkår i hans eksistens, en kronisk tilstand og en permanent følgesvend i livet.

Det okay podcast

Det Okay
Michelle Kristensen

Michelle Kristensen har valgt, at hun gerne vil tale om, hvordan forholdet til hendes krop hænger sammen med ensomhed – hvordan det, at have fået at vide, at man er forkert og tyk gennem hele livet, kan påvirke ens selvbillede, voksne og professionelle liv, og hvordan det kan ende med at føre til isolation og løgne overfor dem, man elsker mest.

Venner

Podcasts

Limbo venner

Limbo – en podcast produceret af headspace frivillige i Aalborg
August savner flere venner

Hvorfor er det så svært at danne voksenvenskaber? Hvordan føles det at slå op med en ven? Og hvad gør man, hvis man går og venne-crusher på nogen, man gerne vil have en relation til?

Stærke venskaber er helt essentielle at have med på sidelinjen i livets op- og nedture, samtidig er det også i ungdomsårene, at man både får og skiller sig af med vigtige relationer – og det kan være svært!

Afsnittet handler om venskaber, når August fortæller hvor benhårdt det var at flytte fra København til Aalborg i starten af tyverne, og opdage, at de helt tætte relationer er centrale for det mentale helbred – og også rigtig svære at danne i en helt ny by.

Limbo-værterne Caroline og Vikthor dykker også sammen med August ned i hvor stor en sorg det kan være, når man pludselig er nødt til at ‘venne-slå-op’ og give slip på en relation, som før har været værdifuld, men nu er blevet toxic.

Har du ideer til nye tematikker til podcasten, eller har du ikke fået nok af Limbo, så følg med på Limbo’s instagram – og lyt med igen hver anden onsdag, hvor der udkommer endnu et afsnit.