Selvtillid

Mange unge føler sig usikre på sig selv – også selvom det ikke altid kan ses udefra. Det kan være svært, hvis du føler, at du ikke passer ind eller at andre ser skævt på dig.

Her kan du læse om, hvad selvtillid er, hvorfor du måske føler, at du mangler den, og hvordan du styrker din egen selvtillid i dit eget tempo.

Tænker du altid på, hvad andre tænker om dig? Om du nu egentlig gør det godt nok? Om du er på samme niveau som de andre på dit fodboldhold? Mange unge kender til det, at selvtilliden nogle gange kan slå kolbøtter.

Selvtillid er troen på dine egne evner, færdigheder og måden at håndtere forskellige situationer på. Det handler om tilliden til, at du godt kan løse opgaver, håndtere udfordringer og opnå dine mål. Selvtillid er ofte situationsbestemt i forskellige situationer såsom på arbejde, skole, vennekredse osv. Dog kan din selvtillid godt ændres gennem erfaringer, succeser og/eller følelsen af ikke at opnå dit mål.

At have selvtillid betyder troen på, at du godt kan klare de udfordringer, du møder, og at du er i stand til at lære, udvikle dig og tage ansvar for dine handlinger. Selvtillid handler altså ikke om at være perfekt eller aldrig at lave fejl, men om at have en indre overbevisning om, at du nok skal finde en vej – også når noget er svært eller virker uoverskueligt.

Selvtillid kan komme til udtryk på mange måder i hverdagen. Det kan være at række hånden op i undervisningen, selvom dit svar måske ikke er helt rigtigt. Omvendt kan selvtillid også være, hvis du tør søge et job, stille krav til dig selv eller sige din mening i en større vennegruppe. I sociale situationer kan selvtillid vise sig ved, at du tør være dig selv og stå ved dine holdninger uden, at du hele tiden søger andres bekræftelse.

Din selvtillid kan blive påvirket, når du tvivler meget på dig selv og dine evner. Det kan føre til usikkerhed, nervøsitet og en frygt for, at du begår fejl. Nogle forsøger at undgå udfordringer, fordi de er bange for at mislykkes, mens andre sammenligner sig selv meget med andre. Derfor kan lav selvtillid påvirke dig både i skolen, på arbejde eller i sociale relationer, fordi du måske holder dig tilbage eller har svært ved at tage initiativ.

Selvværd og selvtillid bliver ofte brugt i samme kontekst, men de to ord betyder faktisk to forskellige ting i måden, som vi ser os selv på. 

Selvværd

Selvværd handler primært om, hvem du er. Det er den grundlæggende følelse af at være værdifuld og god nok som menneske uanset præstationer, resultater eller andres vurderinger af dig. Et sundt selvværd betyder, at du føler dig okay med dig selv, også når du laver fejl eller ikke lykkes i en given situation. Selvværd er mere stabilt end selvtillid og knytter sig til din identitet og selvaccept.

Selvtillid

Selvtillid handler om, hvad du kan. Det er troen på dine egne evner, færdigheder og præstationer. Du kan eksempelvis have selvtillid i skolen, fordi du er god til matematik, eller på arbejdet, fordi du ved, at du løser dine opgaver godt. Selvtillid er ofte situationsbestemt og kan variere: Du kan have høj selvtillid på ét område og lav på et andet og det kan ændre sig over tid. Selvtillid opbygges derfor ofte gennem erfaring, øvelse og succesoplevelser.

Forskellen på selvværd og selvtillid

Forskellen bliver tydelig, hvis du forestiller dig en person, der er rigtig dygtig og præsterer godt, men alligevel føler personen sig forkert eller utilstrækkelig. Den person kan have høj selvtillid, men lavt selvværd. Omvendt kan man have et godt selvværd, men stadig mangle selvtilliden i bestemte situationer – eksempelvis ved at holde oplæg eller prøve noget nyt.

Kort sagt: Selvtillid handler om evner og præstationer, mens selvværd handler om den indre oplevelse af din egen værdi. 

Selvfølelse er bevidstheden om dit eget værd, som er baseret på dine styrker, svagheder og egenskaber. Det er følelsen og oplevelsen af, at du er god nok præcis som du er, og hvad du kan. Det handler om, hvordan du mærker and oplever dig selv indefra i øjeblikket. Det er dine følelser i forhold til dig selv – eksempelvis om du føler dig tryg, rolig, usikker, værdifuld eller forkert. Selvfølelse er ofte mere flydende og situationsafhængig end både selvværd og selvtillid, som kan ændre sig hurtigt fra dag til dag.

De tre forskellige begreber kan i sammenhæng forstås således:

• Selvværd er den grundlæggende opfattelse af, at du har værdi som menneske.
• Selvtillid er tilliden til dine evner og det, du kan præstere. 
• Selvfølelse er den følelsesmæssige oplevelse, der opstår i konkrete situationer, og som påvirkes af både dit selvværd and din selvtillid. 

Hvis du eksempelvis har et godt selvværd, vil du ofte kunne rumme svære følelser uden at føle dig forkert. Hvis du har høj selvtillid i en situation, kan din selvfølelse være præget af ro og mod.

Kort sagt kan det defineres sådan, at selvværd er fundamentet, selvtillid er redskabet, og selvfølelse er den aktuelle stemning eller fornemmelse af dig selv. 

Lav selvtillid kan opstå på baggrund af mange forskellige ting. Lav selvtillid handler ofte om, hvordan du vurderer dine egne evner og din værdi i konkrete situationer. Typiske tegn kan være en vedvarende tvivl på dine egne kompetencer, en indre kritisk stemme og en tendens til, at du fokuserer mere på de fejl, du laver, end på de succeser, som du opnår. Du kan have svært ved at tage imod ros og i stedet bortforklare den. Perfektionisme kan også være et tegn – følelsen af, at det du gør, aldrig er godt nok. Derudover kan du være meget optaget af, hvad andre tænker, og være bange for at blive vurderet negativt.

Hvordan det kan komme til udtryk
Lav selvtillid kan vise sig både i adfærd, tanker og følelser. Nogle undgår nye udfordringer, fordi de er bange for at fejle. Andre siger sjældent deres mening i grupper eller på arbejdspladsen af frygt for at sige noget forkert. Det kan være, at du tvivler på, om du kan løse opgaven godt nok. Følelsesmæssigt kan det føre til uro, usikkerhed og sammenligning med andre, hvor man generelt ofte vurderer sig selv som “mindre dygtig” eller “mindre værd”. I relationer kan det betyde, at du kan have svært ved at sætte grænser eller sige fra.

Normalisering: Mange oplever det i perioder
Det er vigtigt at understrege, at lav selvtillid ikke er en fast personlig egenskab, men noget mange oplever i perioder. Overgange som studiestart, nyt job eller forandringer i dit liv kan påvirke troen på dine egne evner. Selvtillid udvikler sig gennem erfaringer, læring og mestring, som kan styrkes over tid. At opleve tvivl betyder ikke, at du ikke kan eller ikke er god nok. Det betyder blot, at du måske står i en situation, hvor du endnu ikke føler dig helt sikker.

Dårlig selvtillid opstår ofte i samspil mellem dine personlige erfaringer og de omgivelser, du befinder dig i. Selvtillid kan formes gennem de oplevelser, som du har med at lykkes med noget, og når du føler dig anerkendt. Modsat, hvis du gentagne gange oplever nederlag, kritik eller usikkerhed, kan det påvirke troen på dine egne evner.

Sammenligning med andre
Det er en meget naturlig ting, at vi sammenligner os med hinanden. Hvis du ofte måler dig op mod andres styrker og resultater, kan det skabe en følelse af ikke at være tilstrækkelig. Du ser måske kun andres succeser, og tror ikke, at de også kan have udfordringer. Det kan forstærke din tanke om, at “de andre kan, og jeg kan ikke”, selvom det ofte ikke er sandheden.

Præstationspres
Oplever du et stort pres i skole, på arbejde eller i fritidslivet, kan det gøre din selvtillid sårbar. Når værdien af én selv kobles tæt sammen med resultater, kan fejl eller middelmådige præstationer føles som personlige nederlag. Over tid kan det skabe frygt for at fejle og give dig en indre oplevelse af aldrig at gøre det godt nok.

Kritik, sociale medier og forventninger
Gentagen kritik – især hvis den er personlig frem for konstruktiv, kan det sætte sig som en indre kritisk stemme. Sociale medier kan yderligere forstærke oplevelsen af utilstrækkelighed, fordi du hele tiden præsenteres for andres “højdepunkter” og “det perfekte liv”, som reelt set heller ikke er afsenderens sande virkelighed. Samtidig kan både dine egne og andres forventninger fra eksempelvis familie, venner eller samfund lægge et pres på dig, som påvirker troen på dine egne evner.

Tidligere oplevelser
Tidligere erfaringer med fx mobning, nederlag eller manglende anerkendelse kan have langvarig betydning. Hvis man tidligt har fået budskabet om, at man ikke er dygtig nok, kan det blive en grundfortælling om én selv. Heldigvis kan selvtillid udvikles og styrkes gennem nye, positive erfaringer og støtte fra omgivelserne.

Selvtillid handler om troen på dine egne evner, og viser sig ofte i måden, du går til opgaver og relationer på. Hvis du har meget selvtillid, så tør du måske prøve noget nyt, selvom du måske fejler. Det handler om at kunne anerkende dine styrker og samtidig acceptere, at der er ting, du stadig er ved at lære. Selvtillid kommer også til udtryk ved at tage imod feedback uden at opleve det som et personligt angreb.

Selvtillid er ikke det samme som at være højlydt
Selvtillid betyder ikke altid, at du er ekstrovert, dominerende eller konstant på banen. Det er en misforståelse af begrebet. Nogle af de mest selvsikre personer er rolige og meget eftertænksomme. De har ikke behov for at bevise deres værd over for andre, fordi de grundlæggende hviler i sig selv. At være højlydt kan i nogle tilfælde betyde, at en person faktisk er usikker, mens selvtillid ofte er mere afdæmpet og stabil.

Eksempler på stille og sund selvtillid
Stille selvtillid kan vise sig ved, at du siger sin mening roligt – også når den adskiller sig fra flertallets. Det kan være, at du rækker hånden op i undervisningen, selvom du ikke er helt sikker på svaret. Det kan også være, at du siger nej til en opgave, hvis du ved, at du ikke har tiden eller kompetencerne. En person med sund selvtillid tør stille spørgsmål, indrømme fejl og spørge om hjælp. Det handler ikke om at være perfekt, men om at have en realistisk og tryg tro på, at man kan lære, udvikle sig og håndtere udfordringer undervejs.

Du kan styrke din selvtillid ved at lave forskellige øvelser, som centrerer sig om, at du kan tro mere på dig selv i forskellige sammenhænge:

Selvtillid kan styrkes gennem konkret handling og erfaring. Et eksempel på en øvelse, som du kan lave, er at sætte et lille, men konkret mål hver dag. Det kunne fx være at sige din mening én gang i en samtale. En idé er at skrive tre ting ned, du lykkedes med i løbet af dagen. Du kan også øve dig i at gøre noget, som du ikke plejer at gøre. Derudover kan det hjælpe at forberede dig realistisk på en opgave og bagefter spørge dig selv: Hvad gik faktisk godt? Endelig kan du træne din indre dialog ved at tale til dig selv, som du ville tale til en god ven.

Små handlinger uden stort pres
Det afgørende er, at øvelserne er små og overskuelige. Når presset er lavt, bliver det lettere at handle og dine succesoplevelser bedre. Små skridt skaber forbedringer og mod.

Fokus på gentagelse frem for perfektion
Selvtillid opbygges gennem gentagelser. Det handler ikke om at gøre det fejlfrit, men om at gøre det igen og igen. Hver gang du gør noget på trods af din usikkerhed, så styrkes din erfaring.

Øvelser der også støtter selvværdet
Det handler om at anerkende din indsats frem for resultatet. Du kan med fordel øve dig på selvomsorg, hvilket kan være med til at styrke både selvtillid og selvværd.

Oplever du, at du har svært ved at tro på dig selv eller blive usikker, når du skal fx skal fremlægge foran klassen? Så kan det være en god ide at tale med nogen om dine tanker, følelser eller frustrationer. Det kan være enten en ven, et familiemedlem eller en rådgiver. Du kan altid Book a call hos headspace eller skrive anonymt til os på vores chat.

Der er ofte mange spørgsmål, der gør sig gældende, når vi taler om selvtillid. Vi har samlet vores svar på nogle af de mest ofte stillede spørgsmål om selvtillid:

Selvtillid er troen på dine egne evner og kompetencer. Det er oplevelsen af, at du kan håndtere opgaver, udfordringer og nye situationer – også når du ikke er helt sikker.

Lav selvtillid er en vedvarende tvivl på dine egne evner og kompetencer. Du forventer ofte at fejle, taler dine egne styrker ned og lader andres vurderinger fylde for meget i din opfattelse af dig selv.

Du kan styrke din selvtillid ved at tage små, modige skridt, øve dig regelmæssigt og fokusere på fremskridt frem for perfektion. Anerkend dine egne succeser og forsøg at tale pænere til dig selv.

Selvtillid er troen på dine egne evner i konkrete situationer, hvor selvværd handler om følelsen af din egen værdi som menneske, der er uafhængig af præstationer, resultater og andres vurderinger.

Dårlig selvtillid? Få 5 enkle øvelser til bedre selvtillid  

selvfølelse — Den Danske Ordbog

Hvad er forskellen på lavt selvværd og dårlig selvtillid? – Dansk Psykoterapeutforening 

Dårlig selvtillid? Få 5 enkle øvelser til bedre selvtillid

Brevkasse: Selvtillids- og selvværdsråd?