Grooming

Undrer du dig over, hvad grooming er, eller oplever du, at dit barn er udsat for grooming, står du nok tilbage med en følelse af magtesløshed, frustration og vrede. Som forælder er det ekstremt hårdt at stå på sidelinjen, når dit barn udsættes for noget decideret strafbart af et andet voksent menneske.
Vi har samlet et overblik over, hvad grooming er, og hvordan du taler med dit barn om det.
Hvad er grooming?
Grooming betyder, at en overlegen person (ofte en voksen) opbygger en relation til et yngre barn eller ung med henblik på at udnytte barnet eller den unge seksuelt. Grooming foregår ofte over tid, hvor gerningsmanden forsøger at opbygge tillid og manipulerer barnet til efterhånden at sende billeder af seksuel karakter til gerningsmanden.
Grooming fysisk eller digitalt
Grooming kan foregå både i fysiske rammer og digitalt – eller som en blanding. Det kan være, at hændelserne starter i det fysiske rum, men senere også udvikler sig til at foregå online. Uanset ”hvor” groomingen foregår, så er fællesnævneren, at gerningsmanden forsøger at manipulere barnet til at dele billeder og/eller videoer af sig selv eller presser den unge til at mødes fysisk.
Fysiske rammer
Hvis dit barn oplever grooming i den fysiske verden, så er der stor sandsynlighed for, at dit barn allerede har en form for relation til den voksne. Det kan være en nær ven af jeres familie, familiemedlem eller et andet voksent menneske, der jævnligt kommer i jeres hjem.
Digitale rammer
Digital grooming betyder, at gerningsmanden opbygger et tillidsforhold til barnet/den unge online – fx via spil, sociale medier eller andre online platforme for at manipulere til seksuelle handlinger. Samtidig kan gerningsmanden presse barnet/den unge til at sende billeder af seksuel karakter.
Hvordan foregår grooming?
Det starter måske med, at dit barn modtager en uskyldig besked: ”Hej, hvordan har du det?” eller ”Sikke nogle fine billeder, du har”. I bund og grund er der ingen faresignaler nu, men en besked kan hurtigt udvikle sig til flere, hvor gerningsmanden begynder at kræve billeder eller andet fra dit barn.
Grooming foregår typisk som en gradvis proces, hvor en person langsomt opbygger en relation til et barn eller en ung med det formål senere at udnytte dem seksuelt. Det begynder ofte uskyldigt ved, at gerningsmanden viser interesse, giver opmærksomhed og fremstår omsorgsfuld og forstående over for dit barn – næsten som en ”rigtig” ven.
Efterhånden opbygges der tillid og interesse mellem dit barn og gerningsmanden, der forsøger at blive en vigtig person i dit barns liv. Dit barn kan opleve at blive set, hørt og anerkendt på en måde, de måske savner eller ikke opnår andre steder. Samtidig kan gerningsmanden begynde at skabe afstand til barnets øvrige relationer ved at få dit barn til at tvivle på deres venner, forældre eller andre voksne og opfordre dit barn til at dele hemmeligheder.
Når relationen er etableret, begynder gerningsmanden ofte at afprøve dit barns grænser. Det kan ske gennem seksuelle hentydninger, kommentarer om krop og udseende, deling af seksuelt indhold eller spørgsmål om følelser og seksualitet. Den grænseoverskridende adfærd sker gradvist, så dit barn langsomt vænner sig til adfærden og kan have svært ved at vurdere, om det egentlig ”bare” er normalt.
Til sidst kan grooming føre til direkte seksuelle overgreb eller udnyttelse enten fysisk eller digitalt fx ved pres til at sende nøgenbilleder. Efterfølgende kan gerningsmanden forsøge at fastholde kontrollen ved at bruge skyld, skam eller trusler, så dit barn ikke fortæller andre om det, der er foregår.
Grooming er altid den voksnes ansvar, og kan være meget svært at gennemskue, netop fordi processen ofte er skjult og foregår over længere tid.
Hvad kan jeg som forælder gøre, hvis mit barn er udsat for grooming?
Hvis dit barn har været eller er udsat for grooming, er det ofte fordi, at de stolede på den ”anden person”. Den person, der ”groomer” føles måske som en rigtig ven, relation eller kæreste. Dit barn var trygt i starten. Men netop fordi grooming handler om manipulation, kan det være svært for dit barn at vide, om de har været udsat for grooming.
Størstedelen af børn og unge, der udsættes for grooming, oplever det på sociale medier. Derfor kan det være en god ide, at du taler med dit barn om deres færden på sociale medier.
Tal med dit barn om færden på sociale medier
Hvis du som forælder får mistanke eller viden om, at dit barn er udsat for grooming, er det vigtigste først og fremmest at bevare roen og være der for dit barn. Dit barns oplevelse kan være præget af skam, skyld og forvirring, så din reaktion betyder enormt meget. Vis tydeligt, at du tror på dit barn, og gør det klart, at det aldrig er deres skyld. Undgå at bearbejde dit barn eller stille for mange detaljerede spørgsmål i starten – fokusér på at skabe tryghed og lytte til dit barns oplevelse. Derefter kan I sammen tale om hændelserne og få lagt en plan for, at det ikke sker igen, og får at stoppe gerningsmanden.
Det er en god idé at tale med dit barn i et roligt tempo og lade dem fortælle det, de kan og vil. Det hjælper ikke at presse på for flere detaljer, end dit barn/den unge selv tilbyder, da det kan føles overvældende og skamfuldt for barnet. Fortæl, at det var rigtigt at sige det højt, og at I nu skal finde hjælp sammen. Hvis groomingen foregår online, kan det være relevant at gemme beskeder, billeder eller brugernavne som dokumentation, men uden at barnet selv skal stå med ansvaret for det.
Få hjælp til at stoppe groomingen
Søg professionel hjælp så tidligt som muligt. Det kan være gennem dit barns skole, egen læge, en psykolog eller specialiserede rådgivningstilbud, der arbejder med seksuelle krænkelser mod børn og unge. I alvorlige tilfælde – eller hvis der er tale om konkrete overgreb, trusler eller deling af seksuelt materiale – bør politiet kontaktes. Det kan føles voldsomt, men det er ofte nødvendigt for at beskytte barnet og stoppe gerningspersonen.
Samtidig er det vigtigt at tage vare på hverdagen. Sørg for struktur, genkendelighed og plads til pauser, så barnet ikke konstant skal forholde sig til det svære. Nogle børn reagerer hurtigt, andre først senere, og reaktionerne kan variere meget. Vær tålmodig, også hvis barnet skifter mellem at ville tale og lukke sig inde.
Husk, at du ikke behøver klare det alene som forælder. I headspace Family står vores frivillige rådgivere klar til at tale med dig, hvis du har brug for det, og du kan altid Book a call. Vi ved godt, at det er en tung og svær situation at stå i, og det er helt okay selv at have brug for støtte og rådgivning. Jo bedre du er hjulpet, jo bedre kan du være der for dit barn.
