Hvad gør man, når en ung har det svært?
Det kan være svært at være tæt pårørende til en ung, der mistrives. Frustrationer opbygges, konflikter eskalerer, og en følelse af afmagt kan komme over en. For hvad gør man, når man ser et ungt menneske bokse med ting, man allerhelst vil fjerne fra dem, men ikke kan?
I headspace Family har vi ikke et endegyldigt svar på den vanskelige ligning, men vi har forståelse, perspektiver og erfaringer, som måske kan hjælpe dig.
En god relation er fundamentet for at kunne hjælpe den unge. Når den unge føler sig tryg, er det lettere for dem at åbne op om deres problemer. Det er derfor vigtigt, at du som forælder eller pårørende ikke prøver at løse problemet, men i stedet for prøver at være en sikker havn, hvor dit barn eller anden ung, du er pårørende til, kan lufte sine tanker.
Hvis du oplever, at du har gode snakke med den unge på bestemte tidspunkter, f.eks. på længere køreture eller efter I har spist aftensmad, kan det være en god idé at være ekstra opmærksom på, om den unge har noget på hjertet.
Nogle gange kan den unge være opsøgende på tidspunkter, der er knap så optimale for ens eget skema. Det kan være lige inden sengetid, mens du er midt i opvasken, eller når du skal tidligt i seng, for i morgen er der et møde på arbejdet. I disse situationer er det nemt at glemme overskuddet og nærværet. Hvis du kan, så stop op, og se, om du kan være i nuet sammen med den unge. Hvis de kan mærke, at de kan komme til dig, uanset tidspunkt eller situation, vil det kunne styrke jeres bånd.
Vi kender alle til, at det kan være svært at beskrive, hvordan vi har det – det samme kan gøre sig gældende hos den unge. Dog kan forældre og pårørende have nøglen til at få startet en samtale, der kan hjælpe den unge med at sætte ord på sine følelser.
Når vi i snakke med den unge forsøger at være åbne og nysgerrige på det, de fortæller os, vil den unge kunne få en oplevelse af, at de bliver hørt og forstået. I disse snakke kan det være en god idé, at du holder tilbage med at give gode råd, men blot lægger øre til det, de siger. Det viser respekt for deres tanker og følelser.
Du kan med god grund spørge ind til, hvad de beskriver. Hvis du kan mærke, at den unge har svært ved at beskrive, hvad de føler, kan det være, at du skal gå lidt på detektivarbejde. Det kan være, at du skal spørge ind til, hvad de føler om det, de fortæller, eller om de har gjort sig nogle tanker om, hvad næste skridt kunne være.
Det kan føles, som om du ikke rigtigt hører den unge, når du prøver at være løsningsorienteret, men i stedet fokuserer på at fikse noget, der måske mest var nogle svære tanker, den unge havde brug for at komme ud med.
Det kan også opleves som en form for skjult kritik af den unge, for selvom det sjældent er intentionen, kan det føles, som om at du siger, at den unge burde tænke og reagere anderledes. Samtidig kan det skabe usikkerhed hos den unges tro på egne evner.
Vi forstår, at det som forælder eller pårørende kan være svært at se den unge i smerter, og derfor er man tilbøjelig til at ville hjælpe. På trods af den smerte, er det dog oftest vigtigere at sige “Det giver god mening, at du har det sådan.” Det skaber ægte kontakt og opbygger relationen og trygheden. Og når den unge oprigtigt har brug for din hjælp, skal de nok sige til. Oftest ser vi i headspace Family, at de unge selv ved, hvordan de skal løse deres problemer.
Måske har du stået i en situation, hvor den unge ikke kom i skole, ikke fik lavet lektier, eller har villet snakke med dig. Det er en ond spiral, og du ligger måske vågen store dele af natten og spekulerer på, hvad du skal stille op. Det kan føles håbløst og sorgfuldt at se sit barn eller en anden nær kæmpe med ting i livet.
Selvom det nemt kan føles en anelse modløst, er det vigtigt, at dit fokus rettes mod ting, den unge lykkes med. Det kan være, at vedkommende kom til fodbold eller ridning, stod op da vækkeruret ringede, og at der blev bestilt den tid ved lægen, som var længe ventet.
Hvad enten det er større ting eller småting, så hjælper du både den unge og dig selv ved at have fokus på alt det gode, der sker. Og selvom det ikke ser ud af meget i starten, hjælper du også den unge med at få øjnene op for de ting, der bliver udrettet og lykkes. Netop dét vil hjælpe dem med at få mere selvtillid, som gør, at de på længere sigt vil kunne lykkes med meget mere.
Det kan være hårdt og følelsesmæssigt belastende, når den unge ikke trives. Det er derfor essentielt at tage vare på sig selv for at kunne være en god støtte for den unge.
Prioritér ting, der giver dig energi og overskud. Det kan være motion, hobbyer, socialt samvær eller tid til afslapning – f.eks. en kop kaffe i haven eller at lytte til en spændende podcast.
Selvom det kan føles svært at prioritere sine egne behov, er det nødvendigt for at kunne være der for den unge på en bæredygtig måde. Hvis du ikke selv har overskud, kan det være svært at være der for den unge.
Når du prioriterer egenomsorg, viser du også den unge, hvordan vedkommende kan passe på sig selv. Gode rollemodeller kan nemlig bidrage til, at den unge gør gode ting for sig selv, som i sidste ende hjælper dem.
Kilde
Line Boie Mauritsson
