Du er velkommen

Book en samtale

Alle er velkommen i headspace – og du kan tale om lige præcis det, du synes er vigtigt.

Rigtig mange kommuner har et headspace-center, men du er velkommen i alle centre. Lige meget hvor du bor.

Når du kontakter os, behøver du kun at give os de oplysninger om dig selv, som du har lyst til. Du kan være helt anonym. Vi finder sammen en tid i centret, der passer dig, når vi svarer dig.

Du kan ringe til dit nærmeste center, sende en sms eller kigge forbi.

Er du forælder eller fagperson? Du er velkommen til at skrive til os på SMS. Du kan også ringe eller kigge fordi. Find kontaktoplysninger længere nede på denne side.

Send en anonym SMS til dit center

Vil du gerne skrive til dit nærmeste headspace?

Hvis du ved, hvilket headspace-center, du gerne vil skrive til, så åbner du bare en ny besked og starter med at skrive: hs [centernavn]. Herefter skriver du din besked, og sender den til 1245.

Du skriver navnet på dit center lige efter hs. Skal du have fat i headspace Odense, så skriver du altså hs Odense som det første i din besked.

Husk mellemrum imellem hs og centernavnet.

Når du har fået svar tilbage fra dit center, behøver du kun at skrive hs først i dine beskeder, så vi er sikre på, at de lander hos din rådgiver.

Kender du ikke dit nærmeste center?

Kig på kortet herunder og find det headspace-center, der er tættest på dig. Du kan henvende dig til lige det center, du har lyst til.

FIND DIT HEADSPACE HER

Find kontaktoplysninger på dit headspace og læs mere om centret. Når du har fundet dit center, klikker du på markøren, og så klikker du på centernavnet øverst i boksen. Så kommer du videre til dit centers side.

Du kan også chatte med os

Chatten er for dig, der er mellem 12 og 25 år, og som har brug for at få vendt dine tanker og følelser, og det som fylder meget i dit hoved.

Intet er for stort eller småt. Vi er her, hvis du savner én, der lytter, og vi hjælper også gerne med at finde den rette hjælp andre steder, hvis der er brug for det.

Chatten er for dig, der er mellem 12 og 25 år, og som har brug for at få vendt dine tanker og følelser, og det som fylder meget i dit hoved.

Intet er for stort eller småt. Vi er her, hvis du savner én, der lytter, og vi hjælper også gerne med at finde den rette hjælp andre steder, hvis der er brug for det.