headspace Family
headspace Family er et landsdækkende gratis samtaletilbud, der skal sikre øget trivsel hos børn og unge i alderen 12-25 år ved at give dig som pårørende den støtte og rådgivning, du har brug for – gennem et fortroligt rum med individuelle samtaler, familiesamtaler, chat- og grupperådgivning med fokus på mental trivsel for alle.
Du kan i headspace Family modtage online samtaler, telefonrådgivning, og du kan også altid chatte og sms’e med vores rådgivere. Vi er der for dig, uanset hvor i landet du befinder dig.

Chatten
Chatten er for dig, der er forælder eller pårørende til en ung i alderen 12 til 25 år, som oplever et behov for nogen at tale med om de frustrationer og udfordringer, du oplever som pårørende til et ungt menneske i mistrivsel. Chatten er gratis, anonym og du kan benytte os så ofte, du vil. Du kan også bruge vores anonyme SMS-rådgivning.

Telefonrådgivning
Telefonrådgivning er til dig, som er forælder eller pårørende til en ung i alderen 12-25 år, der kan være i mistrivsel, uanset bopæl. Vi tilbyder et fortroligt rum, hvor du kan sidde hjemme i dine trygge rammer og tale med os, om de frustrationer og udfordringer, du oplever som pårørende til et ungt menneske i mistrivsel.
FIND DIT HEADSPACE FAMILY
Vi er her for alle i hele landet. Vi har 5 fysiske centre, men tilbyder også videosamtaler og telefonrådgivning, så du kan få den hjælp, du har behov for, lige meget hvor i landet du befinder dig.
Find kontaktoplysninger på dit headspace Family, og læs mere om centret.

Relationer fylder hos de unge
I headspace ser vi, at samtaleemnet ”relationer til venner og familie” er et af de emner, der fylder mest blandt de unge i headspace. Vi ved fra vores mangeårige erfaring, at familien spiller en afgørende rolle for den unge og deres vej ud af mistrivsel.
Derfor headspace Family
Vores samtaletilbud i headspace Family tager udgangspunkt i peer-to-peer-metoden. Det betyder, at du vil møde såkaldte peer-frivillige med egne, levede erfaringer, der bruges aktivt i samtalerne. Det er en veldokumenteret metode, som viser sig at skabe en positiv effekt. Vi ser i headspace Family, at langt de fleste pårørende til en ung føler sig respekteret i samtalerne, samt at de får konkrete forslag til handlemuligheder.
Vi ser også, at langt de fleste oplever at føle sig mindre alene i mødet med en peer-frivillig.
“Vi ved, at forældre og andre pårørende ofte kan føle sig alene med deres bekymringer og spørgsmål. Med headspace Family ønsker vi at skabe et trygt og fortroligt rum uden ventetider og krav om dokumentation. Vores mål er at styrke de pårørendes mulighed for at støtte den unge i en udfordrende tid. Skal vi hjælpe den unge, skal rammerne i deres liv fungere”.
– Poul Nyrup Rasmussen,
protektor og stifter af Det Sociale Netværk/headspace Danmark






