Den daglige dialog med min teenager
”Du forstår slet ingen ting!”. Måske er du blevet mødt af lige præcis den sætning eller noget, der minder om fra din teenager efterfulgt at en voldsom smækken med døren ind til teenageværelset. Frustrationer og følelser kan i høj grad sidde helt ude på tøjet, når dit barn – eller rettere sagt din teenager – både er i gang med en løsrivelsesfase og ved at finde sin nye ”voksne” identitet.
Som forældre til en teenager kan det være svært at vide, om det du nu siger enten bliver taget i mod eller at du bliver mødt af protest og misforståelser.
Hvad gør jeg, hvis jeg konstant bliver mødt af en lukket dør?
Der er mange tanker og store spørgsmål, der ofte fylder, hos en teenager. Du husker det måske selv fra, da det var dig, der var i overgangen fra barn til voksen. Så prøv at forestille dig, hvordan det er nu at være teenager i en tid, hvor bl.a. sociale medier fylder meget, og hvor der konstant kan være mange forventninger, som dit barn prøver at leve op til.
Det er helt normalt, at teenagere trækker sig mere tilbage og søger privatliv. En lukket dør er ikke nødvendigvis et tegn på afvisning, men på behov for selvstændighed. Når det føles som om, at du konstant møder en mur, handler det ofte om at ændre tilgang frem for at presse på.
Du kan med fordel vælge dine tidspunkter med omtanke. Mange teenager åbner sig lettere op i uformelle situationer – det kan være, når I sidder i bilen, over madlavning eller på en gåtur – hvor samtalen ikke føles “planlagt”. Det kan være en god ide at undgå at starte svære samtaler, når din teenager ikke virker modtagelig over for dem eller allerede er frustreret.
Husk på, at det ikke hjælper, hvis din teenager føler sig afhørt. Korte, åbne spørgsmål som “hvordan var din dag?” kan være nok – også selvom svaret fra dem er enstavelsesord. Respekter også et nej, men du kan med fordel forsøge at vende tilbage til samtalen på et senere tidspunkt, når der er mere ro på igen. Samtidig kan du være tydelig om, at døren godt må være lukket, men ikke permanent – og at fællesskab i familien stadig er vigtigt.
Hvis døren føles helt lukket over længere tid, kan det være relevant at søge sparring hos fx dit barns skole/uddannelsessted eller andre rådgivningstilbud. Det vigtigste er at bevare forbindelsen – også når den føles svag og kompliceret.
Hvordan kommunikerer jeg med min teenager om færden på sociale medier?
Måske kender du til diskussionen med din teenager, om mobiltelefonen må ligge på bordet, når I spiser aftensmad. Du siger nej, mens de er bange for at gå glip af noget.
Sociale medier spiller en stor rolle i mange teenageres hverdag. Ikke nok med at sociale medier er en måde at holde kontakt med venner på, så kan de unge også følge med i trends og udtrykke sig selv – og det kan styrke fællesskaber samt give adgang til inspiration og ny viden.
For nogle børn og unge, særligt hvis dit barn har en diagnose eller andre svære udfordringer, kan skærmen og sociale medier også fungere som et fristed, hvor de kobler af og finder ro i en hverdag, der ellers kan opleves krævende. Brugen af sociale medier handler om at være ”på”, og du har måske en anden opfattelse af, hvordan din teenager bruger de forskellige platforme eller hvor meget, end de selv har. Dog kan sociale medier også påvirke den unges trivsel negativt, fordi der ofte er en sammenligningskultur, kropsidealer at ”leve op til”, præstationspres eller frygten for at gå glip af noget (også kaldt FOMO), og det kan være svært at lægge telefonen fra sig.
Det kan være en god ide, at du har en dialog med din teenager om både brugen og færden på sociale medier. Du kan være nysgerrig frem for kontrollerende, og spørge ind til, hvilke sociale medier din teenager bruger, hvad de kan lide ved dem, og om der er noget, der gør dem kede af det eller usikre. Lyt uden at dømme – det øger også din chance for, at din teenager åbner sig op over for dig. Du må dog gerne dele dine egne bekymringer på en rolig måde, så det bliver en dialog frem for en konflikt.
Det kan være, at du som forældre selv har oplevet noget, du synes var grænseoverskridende på sociale medier?
Derfor kan du også hjælpe din teenager med at have en kritisk tilgang over for det, de ser online, og sammen kan I tale om, at det meste på sociale medier er iscenesat – selvom det kan være svært for en teenager at forstå. Målet bør ikke være, at du forbyder brugen af sociale medier, men at du støtter din teenager i at bruge sociale medier på en sund og balanceret måde.
Følelser, der er svære at tale om
Teenageårene er et virvar af følelser – og mange af dem kan være svære at sætte ord på. Mange unge holder også de svære følelser for sig selv – ikke fordi de ikke har brug for din støtte, men fordi de ønsker at beskytte både sig selv og måske også dig som forælder. Følelser som skyld, skam, ensomhed eller bekymring kan være svære at sætte ord på, især i teenageårene, hvor man ofte forsøger at finde sin egen måde at håndtere problemer på. Nogle unge er bange for at gøre deres forældre kede af det eller oplever, at deres følelser er “forkerte” eller for store til at kunne snakke om.
Som forælder kan du hjælpe din teenager med at skabe et rum, hvor alle deres følelser må eksistere uden, at du dømmer dem eller forsøger at finde løsninger med det samme. Det vigtigste er ikke at finde ”rigtige svar”, men at du viser, at du kan holde til at høre det svære. Åbne spørgsmål som “hvordan har du egentlig haft det med det hele?” kan invitere til samtale uden, at dit barn føler sig presset. Tålmodighed er afgørende – nogle unge åbner sig først lidt ad gangen, når de mærker sig mødt med ro, nærvær og forståelse.
Når kommunikationen bliver svær
Noget af det, som kan være svært for mange teenager, er måden kommunikationen med deres forældre foregår på – især hvis der er mange konflikter eller situationer, hvor den unge er følelsesmæssigt presset. Det kan give en følelse af, at de ikke bliver lyttet til eller mødt med nysgerrighed på deres perspektiv fra sine forældre. Du kan med fordel sørge for, at samtalerne ikke altid handler om regler, bekymringer eller løsninger.
Som forælder til en teenager er det vigtigt, at du også tør give dem plads til at øve sig i livet – også når det indebærer fejl og svære erfaringer. At vise tillid til din teenagers dømmekraft kan styrke både deres selvværd og jeres relation.
Det betyder ikke, at du skal trække dig helt eller være enige i alt, som dit barn foretager sig, men derimod at de føler, at de bliver taget alvorligt og mødt med respekt. Ofte begynder god kommunikation med følelsen af faktisk at blive hørt.
Din egen rolle og trivsel betyder også noget
Hvis din teenager er under pres, kan det også påvirke dig som forælder. Du kan være bekymret, men samtidig have en følelse af, at det er svært at kommunikere med dit barn. Det kan være, at du oplever, at du bliver mere kontrollerende, utålmodige eller følelsesmæssig træt, hvis dit eget overskud ikke er til stede.
Derfor kan du med fordel også huske at sørge for din egen omsorg – det er ikke egoistisk, men en god forudsætning for at kunne være en stabil støtte for dit barn. Det kan hjælpe at tale med andre voksne, søge rådgivning eller sørge for, at du har små pauser i hverdagen, hvor du får ro og energi tilbage.
Når du passer på dig selv, bliver der ofte mere overskud til at lytte, være tålmodig og møde din teenager med større forståelse. Det skaber et tryggere rum for dialog og relation – også når livet er svært.
Find støtte og vejledning hos headspace Family
Som forældre til en teenager, kan det nogle gange være lige så frustrerende for dig som for dit barn selv. Det er en god ide, at du husker at passe på dig selv, men også taler med nogen om dine tanker eller frustrationer. Du kan altid booke en samtale med en af vores frivillige rådgivere i headspace Family eller kontakte os via vores chat.
Hvis du sidder tilbage med nogle spørgsmål, som du ikke fik svar på her, kan du altid skrive en SMS til os på +4547471020. SMS-rådgivning hos headspace Family har åbent fra tirsdag til onsdag klokken 09.00 til 15.00 og torsdag fra klokken 15.00 til 21.00.
