d. 26.01.2026

Brobygning mellem praktiserende læger og headspace Danmark skal gøre det lettere for unge at få hurtig hjælp

Hvordan sikrer vi, at unge kan få let og hurtig adgang til hjælp, når de viser tegn på mistrivsel?

Det var omdrejningspunktet for samtalen, da headspace Danmark stifter og protektor Poul Nyrup Rasmussen mødtes med Jørgen Skadborg, formand for PLO, Praktiserende Lægers Organisation, i headspace Danmarks kontorer.

Konturerne blev tegnet op til at kommende landsdækkende samarbejde mellem PLO og headspace Danmark, hvor kendskabet til headspace, og hvordan vi hjælper børn og unge, skal udbredes blandt praktiserende læger i hele landet.

Et samarbejde, der kan styrke brobygningen mellem almen praksis og tilbud i det nære sundhedsvæsen – så unge og deres pårørende tidligere får den rette hjælp, før mistrivslen vokser sig større

I headspace ved vi, at tidlig indsats og fællesskab gør en forskel. Og når praktiserende læger ved, at de kan henvise unge videre til et gratis og lettilgængeligt tilbud som headspace (og deres pårørende til headspace Family), kan hjælpen komme hurtigere – dér hvor behovet opstår.

Tak for et spændende og givende møde til PLO’s formand, Jørgen Skadborg. Vi ser frem til det videre arbejde – og til et samarbejde, der kan gøre en reel forskel for endnu flere unge på landsplan.

I podcasten ”Månedsskrift for almen praksis” udfolder Poul Nyrup Rasmussen pointen om at huske på de muligheder, der allerede findes – og bruge dem aktivt til gavn for unge i mental mistrivsel.

🎧 Lyt til podcasten med Poul Nyrup Rasmussen her: Headspace v. Poul Nyrup Rasmussen