Bliv frivillig TikTok content creator

Er du mellem 18-24 år og brænder du for at skabe meningsfuldt indhold på sociale medier? Vil du være en stemme for ungdommen og samtidig styrke dine kommunikative evner? Så er det dig, vi leder efter!

Om headspace

headspace er et rådgivningstilbud for børn og unge i alderen 12-25 år. I headspace er ingen problemer for store eller små, og derfor har vi samtaler med unge om alt fra kærestesorger og konflikter i familien til svære følelser som ensomhed, bekymring og lavt selvværd. Vi hjælper allerede mange unge og med din hjælp, kan endnu flere få nogen at tale med.

 

Hvad tilbyder vi dig?

  • En fantastisk mulighed for at tilføje værdifuld erfaring til dit CV
  • Indsigt i fagligt indhold og trends på TikTok
  • Mulighed for at skabe kreativt og engagerende indhold
  • Deltagelse i spændende arrangementer
  • Muligheden for at være en vigtig stemme for ungdommen
  • Styrkelse af dine kommunikative og kreative evner

Vi søger 2 frivillige til vores TikTok frivillig-gruppe.

 

Arbejdsopgaver

  • Deltagelse i 1-2 månedlige møder á 2 timers varighed
  • Produktion og levering af minimum 2 TikTok videoer om måneden.

 

Vi leder efter dig, der

  • har stor erfaring med TikTok som medie
  • selv er aktiv bruger af TikTok
  • har nogen erfaring med contentproduktion på TikTok (gælder også egen profil)
  • har lyst til at være ansigtet på headspaces TikTok profil.

Sådan ansøger du: Send en kort ansøgning, dit cv og link til din TikTok profil eller tidligere videoer, du har lavet.

Bliv en del af et dynamisk og kreativt team, og vær med til at gøre en forskel for unge gennem sociale medier!

Vi ser frem til at høre fra dig!

Vil du med på holdet?