Hjælp til jeres skoleprojekt
Vi er rigtig glade for, at I er interesserede i headspaces arbejde, og at I vil bruge os i jeres opgave! Vi modtager rigtig mange henvendelser om skoleprojekter og studieopgaver, men som en travl organisation har vi desværre ikke mulighed for at svare på alle individuelle spørgsmål. Derfor er denne side lavet, så du kan finde nogle af de svar og oplysninger, du har brug for til dit projekt.
Top 10 samtaleemner i headspace
Relationer til familien er en af de mest udbredte problematikker, unge bringer op i headspace. Samtalerne drejer sig ofte om forældreproblemer eller vanskeligheder med interne familieproblemer. Unge beskriver ofte udfordringer med forældre, skilsmisser, bekymringer for søskende eller forældre, konflikter, forskelsbehandling og manglende forståelse. Nogle unge føler sig overset, misforstået eller som en belastning. De oplever krav som kontrol over deres telefon, konflikter som søskendeskænderier eller udfordringer med en søskende med en diagnose, der fylder i familien. For transkønnede unge kan det at formidle en ny identitet til familien skabe store udfordringer, og familiens accept er en stor faktor. Det kan også omhandle problemer i relationen til andre familiemedlemmer, som papforældre eller nye voksne i familien.
headspace Family: https://headspace.dk/headspace-family/
Håndtering af hverdagen dækker alt fra konkrete problemer til hverdagens udfordringer og praktisk hjælp, som at lære at tage bussen, dagligdagens planer, aktiviteter, struktur, hygiejne og praktisk hjælp. Den unge kan have svært ved at overskue almindelige ting f.eks. at få vasket op og støvsuget. Det kan være unge, der ikke vil i skole, unge, der ikke føler, de ser deres venner efter skole, der ikke gider deres fritidsaktiviteter eller ikke ved, hvilke fritidsaktiviteter de kunne have lyst til. Unge, der føler sig presset af et overfyldt program med skole, job, lektier og pligter. Det kan handle om generelle valg og tvivl i hverdagssituationer, som at overholde aftaler, finde glæde i aktiviteter, prioritere en sund hverdag og håndtere søvnproblemer gennem bedre planlægning. Det kan også være håndtering af psykiske/fysiske udfordringer, en overfyldt eller tom hverdag, ensomhed eller udfordringer i et sabbatår. En selvkritisk ung med konflikter i hverdagen eller andre udfordringer, der ikke passer i faste kategorier.
Denne kategori dækker over problematikker i relationer. Det kan handle om vennegrupper, dynamikker, konflikter i skolen eller relationer til enkeltpersoner. Kæresteproblemer nævnes sjældent direkte. Udfordringer som svigt, mobning, krænkelser, vold, uvenskaber, sociale medier, identitet og socialt samspil i grupperinger: ”De andre piger bagtaler alle”, ”Dem fra min klasse lytter ikke til mig”, ”Jeg gider aldrig sige noget i en større gruppe, for der kommer alligevel altid en og afbryder”. Relationer til venner kan dække over mange dilemmaer:
- Grupperinger i skolen
- Den unge føler sig bagtalt
- Den unge oplever ikke at være en del af en gruppe
- Den unge oplever at bedste ven eller bedste venner pludseligt finder andre mere interessante
- At de ikke tør sig fra – FOMO (fear of missing out) blandt vennegruppen
- At have mange forskellige kærester på kort tid
- At være usikker på, hvad andre tænker og mener om en
Bekymringer, utryghed og angst kan komme til udtryk i samtalerne på mange måder. Angstsymptomer kan optræde, fx angst for forsamlinger, lyde, præstation, opmærksomhed eller skolegang. Det kan også være angst for ikke at slå til, vælge forkert, fejle noget, blive holdt udenfor samt symptomer som ondt i maven, tankemylder og smerter i brystet. ”Jeg bliver ofte hjemme fra skole på grund af dårligt humør, negative tanker og angstanfald. I skolen bekymrer jeg mig om, hvad andre tænker om mig, og om de kan lide mig.” Angstanfald fra traumer og bekymring for pressede forældre eller venner. Det kan også omhandle utryghed omkring forældres helbred, krig, verdenssituationen og sociale situationer som forsamlinger, indkøb eller transport. Bekymringer om uforudsigelighed i hjemmet, fremtid og uddannelsesvalg, samt sygdomsangst for sig selv og sine nærmeste. Når vi oplever, at headspace ikke er nok for den unge, så brobygger vi gerne videre til egen læge eller andet civilsamfundstilbud.
Nogle gange kommer unge ind og fortæller om positive ting, der er sket i deres liv, både på den korte og den lange bane. Vi prøver at hjælpe de unge med at se værdien i de positive forandringer, hvis de ikke selv kan se dem. For nogle unge kan det være, at de får sagt noget svært højt derhjemme efter at have taget sig mod over længere tid. For andre kan det handle om forbedret skolegang, øget tillid til venner eller etablering af nye relationer, f.eks. i forbindelse med at starte på en ny skole. Flere af de unge opnår også bedre kontrol over deres tankemylder, hvilket giver dem mere overskud, energi og øget selvværd. For nogle betyder dette, at de bryder ud af uhensigtsmæssige relationer, hvilket skaber en positiv forandring i deres liv. Flere af de unge føler sig bedre rustet til at håndtere hverdagens udfordringer, som relationer til kæreste, venner og familie. Nogle starter på et brobygningstilbud, hvor de modtager støtte til at tackle deres specifikke udfordringer. For enkelte af de unge giver en underretning dem adgang til ekstra hjælp, som både gavner dem selv og deres familier.
Nogle italesætter følelsen af at være ensom. Det kan også være baseret på samtaler om manglende venskaber, isolation, familie, skole og på en følelse, det er meget forskelligt. Tankerne hos unge kunne være: ”Jeg savner en kæreste og har ingen rigtige venner”, ”Jeg er bange for, at jeg aldrig finder en kæreste eller får en familie”. Den unge kan føle sig isoleret og opleve, at der ikke er nogen, de er helt tætte med, eller som de kan stole på, som er der for dem. De har enten ingen eller kun meget få at være sammen med. I gruppen føler den unge sig anderledes og ikke mødt, hvilket skaber en følelse af ensomhed, selvom de har en vennekreds. Det kan også være et ønske om at forandre sig selv for at kunne passe ind i et fællesskab.
- En undersøgelse i 2023 viste at, 51 procent af unge i headspace er ensomme. Det gælder for flere piger/kvinder og unge med en anden kønsidentitet end drenge/mænd.
- halvdelen af de unge opnår et fald i følelsen af ensomhed i headspace.
- 65 procent af de unge, der var ”meget ensomme” til at starte med, oplever et fald i følelsen af ensomhed undervejs i deres forløb i headspace.
Nogle unge oplever udfordringer, der kræver mere støtte, end vi kan tilbyde alene. Nogle føler sig værdiløse og uden glæde med mørke tanker, om hvorvidt de har lyst til at være her mere, særligt om aftenen. Nogle kæmper med tristhed og depressive tanker, ofte forbundet med ensomhed, lavt selvværd eller savn af forældrekontakt. Flere beskriver en følelse af opgivenhed, hvor alt føles ligegyldigt, og de mangler energi og glæde selv ved ting, de tidligere holdt af.
- 35 procent af unge i headspace har en så lav trivsel, at de er i risiko for at udvikle depression.
Fra tidligere analyser af unge i headspace på landsplan ved vi, at der efter et rådgivningsforløb i headspace er 16 procent af de unge, der ikke længere er i risiko for at udvikle depression.
Det kan være unge der oplever kærestetemaer som skænderier, jalousi, mistro og konflikter, herunder uenigheder om kommunikation og skuffelse over følelsen af ikke at blive set. Nogle føler sig på “overarbejde” i forholdet i forsøget på at være gode nok og er ofte præget af en frygt for at blive forladt. Det kan også være tanker om partnerens adfærd og manglende forståelse for hinandens perspektiver, som kan skabe yderligere udfordringer. Break-ups og tanker om at afslutte forholdet er også almindelige problematikker.
