Få Hjælp til jeres skoleprojekt

Vi er rigtig glade for, at I er interesserede i headspaces arbejde, og at I vil bruge os i jeres opgave! Vi modtager rigtig mange henvendelser om skoleprojekter og studieopgaver, men som en travl organisation har vi desværre ikke mulighed for at besvare alle individuelle spørgsmål. Derfor er denne side lavet, så I kan finde nogle af de svar og oplysninger, I har brug for til jeres projekt.

Længere nede på siden findes der andre relevante oplysninger om headspace. Her kan I finde nationale rapporter og få et større indblik i vores arbejde.

Top 10 samtaleemner i headspace

Relationer til familien er en af de mest udbredte problematikker, unge bringer op i headspace. Samtalerne drejer sig ofte om forældreproblemer eller vanskeligheder med interne familieproblemer. Unge beskriver ofte udfordringer med forældre, skilsmisser, bekymringer for søskende eller forældre, konflikter, forskelsbehandling og manglende forståelse. Nogle unge føler sig overset, misforstået eller som en belastning. De oplever krav som kontrol over deres telefon, konflikter som søskendeskænderier eller udfordringer med en søskende med en diagnose, der fylder i familien. For transkønnede unge kan det at formidle en ny identitet til familien skabe store udfordringer, og familiens accept er en stor faktor. Det kan også omhandle problemer i relationen til andre familiemedlemmer, som papforældre eller nye voksne i familien.

headspace Family: https://headspace.dk/headspace-family/

Mød vores Ungerådgiver, Sven Buster, der fortæller om, hvordan vi i headspace snakker med de unge, når de kommer ind i et headspace center og fortæller om relationer til familien.

Håndtering af hverdagen dækker alt fra konkrete problemer til hverdagens udfordringer og praktisk hjælp, som at lære at tage bussen, dagligdagens planer, aktiviteter, struktur, hygiejne og praktisk hjælp. Den unge kan have svært ved at overskue almindelige ting f.eks. at få vasket op og støvsuget. Det kan være unge, der ikke vil i skole, unge, der ikke føler, de ser deres venner efter skole, der ikke gider deres fritidsaktiviteter eller ikke ved, hvilke fritidsaktiviteter de kunne have lyst til. Unge, der føler sig presset af et overfyldt program med skole, job, lektier og pligter. Det kan handle om generelle valg og tvivl i hverdagssituationer, som at overholde aftaler, finde glæde i aktiviteter, prioritere en sund hverdag og håndtere søvnproblemer gennem bedre planlægning. Det kan også være håndtering af psykiske/fysiske udfordringer, en overfyldt eller tom hverdag, ensomhed eller udfordringer i et sabbatår. Dette emne rummer altså mange aspekter af hverdagslivets udfordringer – en selvkritisk ung med konflikter i hverdagen eller andre udfordringer, der ikke passer i faste kategorier.

Mød vores Ungerådgiver, Sven Buster. I videoen fortæller han om, hvordan vi i headspace snakker med de unge, når de kommer ind i et headspace center og fortæller om udfordringer i hverdagen.

Denne kategori dækker over problematikker i relationer. Det kan handle om vennegrupper, dynamikker, konflikter i skolen eller relationer til enkeltpersoner. Kæresteproblemer nævnes sjældent direkte. Udfordringer som svigt, mobning, krænkelser, vold, uvenskaber, sociale medier, identitet og socialt samspil i grupperinger: ”De andre piger bagtaler alle”, ”Dem fra min klasse lytter ikke til mig”, ”Jeg gider aldrig sige noget i en større gruppe, for der kommer alligevel altid en og afbryder”. Relationer til venner kan dække over mange dilemmaer:

  • Grupperinger i skolen
  • Den unge føler sig bagtalt
  • Den unge oplever ikke at være en del af en gruppe
  • Den unge oplever at bedste ven eller bedste venner pludseligt finder andre mere interessante
  • At de ikke tør sig fra – FOMO (fear of missing out) blandt vennegruppen
  • At have mange forskellige kærester på kort tid
  • At være usikker på, hvad andre tænker og mener om en

Mød vores Ungerådgiver, Sven Buster, der i videoen fortæller om, hvordan vi i headspace snakker med unge, når de kommer ind i et headspace center og fortæller om relationer til venner eller kæreste.

Bekymringer, utryghed og angst kan komme til udtryk i samtalerne på mange måder. Angstsymptomer kan optræde, fx angst for forsamlinger, lyde, præstation, opmærksomhed eller skolegang. Det kan også være angst for ikke at slå til, vælge forkert, fejle noget, blive holdt udenfor samt symptomer som ondt i maven, tankemylder og smerter i brystet. En ung kan eksempelvis komme ind med følgende udfordring:

”Jeg bliver ofte hjemme fra skole på grund af dårligt humør, negative tanker og angstanfald. I skolen bekymrer jeg mig om, hvad andre tænker om mig, og om de kan lide mig.”

Kategorien omfavner også angstanfald fra traumer og bekymring for pressede forældre eller venner. Det kan også omhandle utryghed omkring forældres helbred, krig, verdenssituationen og sociale situationer som forsamlinger, indkøb eller transport. Bekymringer om uforudsigelighed i hjemmet, fremtid og uddannelsesvalg, samt sygdomsangst for sig selv og sine nærmeste.
Når vi oplever, at headspace ikke er nok for den unge, så brobygger vi gerne videre til egen læge eller andet civilsamfundstilbud. Se mere her: headspace Family Vidensportal – headspace

Mød vores Ungerådgiver, Sven Buster, der i videoen fortæller om, hvordan vi snakker om bekymringer, utryghed og angst med de unge.

Identitet og selvværd dukker op i mange samtaler, nogle gange direkte italesat af den unge, andre gange som noget, der langsomt kommer frem undervejs. Nogle unge kæmper med en grundlæggende tvivl om, hvorvidt de er gode nok, om de passer ind, og hvad andre tænker om dem. Det kan føre til samtaler om, hvad der gør dem glade, og hvordan selvværd er noget, man kan opbygge over tid gennem små erfaringer. Det kan være unge, der føler, de tilpasser sig så meget, at de begynder at tvivle på deres egen værdi og identitet: “Hvem er jeg?”, “Hvor hører jeg til?”. For transkønnede unge kan dette også handle om at finde deres plads, enten blandt drenge eller piger. Denne tvivl kan hænge sammen med relations problematikker og kan også omfatte usikkerhed om egne evner, kønsidentitet, seksuel tiltrækning og følelsen af ikke at være god nok eller anderledes på grund af en diagnose eller ordblindhed.

Mød vores Ungerådgiver, Sven Buster, der i videoen fortæller om identitet og selvværd.

Temaet omhandler blandt andet overvejelser om, hvad man skal vælge af uddannelses-veje, som ofte medfører tvivl og udfordringer, både på arbejdet og i uddannelsen. Det kan være vanskeligt at forstå, hvordan tingene fungerer i grupper eller fællesskaber, og hvordan man bedst navigerer i de dynamikker, der opstår. Hvilken retning skal den unge vælge efter 9.-10. klasse eller efter gymnasiet? Hvordan søger den unge et fritidsjob? Hvordan vælger man uddannelsesretning og med hvilken grund? Er det baseret på den unges egne ønsker, deres forældres forventninger eller andres indflydelse? Det kan være udfordringer på arbejdspladsen eller i uddannelsen, det kan også indebære problemer som mobning, konflikter med medstuderende, kollegaer eller chefer. Nogle kan føle, at de står i stampe, eller at de ikke er på rette vej i deres arbejdsliv.

Mød vores Ungerådgiver, Sven Buster, der i videoen fortæller om, hvordan unge i en tidlig alder skal forholde sig til uddannelse og arbejde – og hvordan man kan forholde sig til netop dette emne. Sven Buster fortæller også om vores initiativ “Hvad kan jeg blive”, som du kan læse mere lige her: Hvad kan jeg blive.dk

Nogle gange kommer unge ind og fortæller om positive ting, der er sket i deres liv, både på den korte og den lange bane. Vi prøver at hjælpe de unge med at se værdien i de positive forandringer, hvis de ikke selv kan se dem. For nogle unge kan det være, at de får sagt noget svært højt derhjemme efter at have taget sig mod over længere tid. For andre kan det handle om forbedret skolegang, øget tillid til venner eller etablering af nye relationer, f.eks. i forbindelse med at starte på en ny skole. Flere af de unge opnår også bedre kontrol over deres tankemylder, hvilket giver dem mere overskud, energi og øget selvværd. For nogle betyder dette, at de bryder ud af uhensigtsmæssige relationer, hvilket skaber en positiv forandring i deres liv. Flere af de unge føler sig bedre rustet til at håndtere hverdagens udfordringer, som relationer til kæreste, venner og familie. Nogle starter på et brobygningstilbud, hvor de modtager støtte til at tackle deres specifikke udfordringer. For enkelte af de unge giver en underretning dem adgang til ekstra hjælp, som både gavner dem selv og deres familier.

Mød vores Ungerådgiver, Sven Buster, der i videoen fortæller om, hvordan de unge oplever positive forandringer efter få samtaler i headspace.

 

Nogle italesætter følelsen af at være ensom. Det kan også være baseret på samtaler om manglende venskaber, isolation, familie, skole og på en følelse, det er meget forskelligt. Tankerne hos unge kunne være: ”Jeg savner en kæreste og har ingen rigtige venner”, ”Jeg er bange for, at jeg aldrig finder en kæreste eller får en familie”. Den unge kan føle sig isoleret og opleve, at der ikke er nogen, de er helt tætte med, eller som de kan stole på, som er der for dem. De har enten ingen eller kun meget få at være sammen med. I gruppen føler den unge sig anderledes og ikke mødt, hvilket skaber en følelse af ensomhed, selvom de har en vennekreds. Det kan også være et ønske om at forandre sig selv for at kunne passe ind i et fællesskab.

  • En undersøgelse i 2023 viste at, 51 procent af unge i headspace er ensomme. Det gælder for flere piger/kvinder og unge med en anden kønsidentitet end drenge/mænd.
  • halvdelen af de unge opnår et fald i følelsen af ensomhed i headspace.
  • 65 procent af de unge, der var ”meget ensomme” til at starte med, oplever et fald i følelsen af ensomhed undervejs i deres forløb i headspace.

Mød vores Ungerådgiver, Sven Buster, der i videoen fortæller om ensomhed blandt unge i headspace.

Nogle unge oplever udfordringer, der kræver mere støtte, end vi kan tilbyde alene. Nogle føler sig værdiløse og uden glæde med mørke tanker, om hvorvidt de har lyst til at være her mere, særligt om aftenen. Nogle kæmper med tristhed og depressive tanker, ofte forbundet med ensomhed, lavt selvværd eller savn af forældrekontakt. Flere beskriver en følelse af opgivenhed, hvor alt føles ligegyldigt, og de mangler energi og glæde selv ved ting, de tidligere holdt af.

  • 35 procent af unge i headspace har en så lav trivsel, at de er i risiko for at udvikle depression.

Fra tidligere analyser af unge i headspace på landsplan ved vi, at der efter et rådgivningsforløb i headspace er 16 procent af de unge, der ikke længere er i risiko for at udvikle depression.

Mød vores Ungerådgiver, Sven Buster, der i videoen fortæller om tristhed, og hvordan vi i headspace gerne vil skabe et trygt rum for den unge og vise, at vi er der for dem.

Det kan være unge der oplever kærestetemaer som skænderier, jalousi, mistro og konflikter, herunder uenigheder om kommunikation og skuffelse over følelsen af ikke at blive set. Nogle føler sig på “overarbejde” i forholdet i forsøget på at være gode nok og er ofte præget af en frygt for at blive forladt. Det kan også være tanker om partnerens adfærd og manglende forståelse for hinandens perspektiver, som kan skabe yderligere udfordringer. Break-ups og tanker om at afslutte forholdet er også almindelige problematikker.

Mød vores Ungerådgiver, Sven Buster, der i videoen fortæller om kæreste problematikker.

Unge og stimulanser

Vi har lavet en spørgeskema undersøgelse blandt 668 unge i alderen 12 – 25 år, der i perioden 1. maj til 18. august 2025 har været til samtale i headspace. Undersøgelsen giver indblik i flere dimensioner af de unges forhold til stimulanser: hvor udbredt forbruget er, hvilke funktioner de tillægger det, hvilke konsekvenser de oplever – og hvordan de forholder sig til at tale om stimulansbrug med både jævnaldrende og voksne.

Analysen viser, at 206 unge (31 procent) – har brugt stimulanser inden for den sidste måned af undersøgelsen. Med stimulanser menes fx alkohol, nikotinprodukter, smertestillende medicin, cannabis eller andre midler, som bruges for at få det bedre, slappe af eller komme igennem hverdagen.


Aldersfordeling
22 procent af de unge under 15 år angiver at have erfaring med stimulanser. I aldersgruppen 15–19 år stiger andelen til 38 procent, hvilket gør denne aldersgruppe af teenagere til dem, hvor forbruget er mest udbredt. Blandt de unge over 20 år ligger andelen på 32 procent, hvilket fortsat er et højt niveau, men lidt lavere end blandt de 15 – 19-årige.

Blandt de unge, der angiver at have erfaring med stimulanser, ses et tydeligt billede af, hvilke funktioner forbruget udfylder i deres liv.

Det mest fremtrædende svar er, at stimulansforbruget hjælper dem til at slappe af og falde til ro – en oplevelse som hele 65 procent fremhæver. Næsten halvdelen (49 procent) angiver, at forbruget gør det lettere at håndtere svære tanker og følelser, hvilket peger på, at en væsentlig del af forbruget af stimulanser er forbundet med at regulere mentale udfordringer og/eller belastninger.

Alkohol er den mest udbredte substans blandt de unge i headspace. 37% angiver, at de har drukket alkohol inden for den seneste måned.

Nikotin er den næstmest udbredte substans. 35% af unge i headspace oplyser, at de har brugt nikotin-produkter inden for den sidste måned.

Hash/cannabis er den tredje mest anvendte substans. 13% af unge i headspace rapporterer, at de har brugt hash/cannabis inden for den sidste måned.

Inden for den seneste måned har 5% af unge i headspace rapporteret brug af smertestillende medicin, og lige så mange har angivet brug af andre rusmidler.

Unge og økonomi

I en undersøgelse foretaget af Epinion på vegne af headspace, har vi undersøgt unges trivsel i relation til strukturelle og samfundsrelaterede vilkår blandt 500 unge. Dataene viser, at både unge mænd og kvinder generelt bekymrer sig om deres fremtid, især hvad angår økonomi og jobmuligheder.

Kvinder udtrykker ofte større bekymring for både økonomisk stabilitet og klima- og miljøproblemer end deres mandlige jævnaldrende. Ser vi på økonomi området har unge mellem 18-24 år følgende bekymringer:

  • Hver femte er i høj eller meget høj grad bekymret for deres økonomi.
  • Hver fjerde føler, at bekymringen om økonomi påvirker deres mentale trivsel i høj eller meget høj grad.
  • 1 ud af 10 har ofte eller meget ofte, oplevet, at økonomiske udfordringer har gjort det svært, at få hverdagen til at hænge sammen.

I rapporten kan du læse om aldersforskelle mellem 18-24 og 25-30 åriges forhold til økonomi og andre strukturelle og samfundsrelaterede vilkår samt forskellen mellem Epinion undersøgelsen og headspaces rullende spørgsmål. Læs den her.

NOGEN AT TALE

Når du læser om top 10 samtaleemner i headspace, kan det være, at noget føles genkendeligt for dig – eller måske vækker det nogle tanker eller spørgsmål. Hvis du får brug for at tale med nogen, er du altid velkommen til at række ud til os.

Vi tilbyder gratis og anonym rådgivning i hele Danmark for unge mellem 12-25 år. Du kan finde et center i nærheden af dig lige her eller kontakt os via boksen.

CHAT MED OS!

Brug for nogen at chatte med – helt anonymt og uforpligtende? Vi sidder klar mandag – torsdag fra kl. 12.00

KONTAKT OS!

Intet er for stort, og intet er for småt. Er du mellem 12 – 25 år, og har du brug for nogen at tale med?

Læs mere om headspace via nedenstående links

Hvad er headspace?

Viden om headspace

headspace national rapport 2024

Det sociale netværk årsrapport 2024

Social media kanaler

Andre projekter

4.313 børn og unge har fået personlig rådgivning i headspace i 2024, mens 1.913 har fået rådgivning via chatten.

47 procent af headspaces outreach-aktiviteter, målrettet børn og unge, som blev afholdt af headspace i 2024, var infooplæg og workshops/tematiske oplæg.

Der er i 2024 blevet afholdt 13.702 personlige rådgivningssamtaler, 3.244 chatrådgivningssamtaler, og 3.829 korte samtaler med børn og unge ved outreach-aktiviteter.

Ovenstående tal bliver opdateret til februar 2026.