Bliv frivillig rådgivningsansvarlig
Brænder du for samtalesparring og frivilligledelse?
I headspace København søger vi lige nu frivillige til en nyoprettet funktion som frivillig rådgivningsansvarlig. Vi søger dig, som har erfaring med samtaler, sparring og feedback.
Om headspace
headspace er et rådgivningstilbud for børn og unge i alderen 12-25 år. I headspace er ingen problemer for store eller små, og vi har samtaler med unge om fx kærestesorger, konflikter i familien, bekymringer, lavt selvværd, selvskade og selvmordstanker.
I headspace København er vi ca. 35 frivillige samtalerådgivere, som møder ind på faste vagthold af 3-4 timers varighed. Du vil derfor komme til at lære et hold på 4-8 rådgivere rigtig godt at kende.
I headspace København er der altid to rådgivere til ungesamtalerne og det vil blive din opgave at facilitere sparring med fokus på vores værdigrundlag og på samarbejdet mellem rådgiverne. Du skal derfor støtte de frivillige i at give og modtage feedback efter hver samtale på din vagt.
Vi tilbyder
Hos os får du mulighed for at udvide dine kompetencer bl.a. inden for sparring, feedback, koordinering og kvalitetssikring, samtidig med at du bidrager til at gøre en vigtig forskel for mange unge.
Du får en ungerådgiveruddannelse, hvor du bliver introduceret til headspaces metoder og værdier, og du får et kursus, hvor du bl.a. bliver klædt på til at varetage akutsituationer og underretninger. Du får løbende supervision, så du hele tiden får mulighed for at udvikle dig og blive endnu dygtigere.
Derudover får du mulighed for at møde mange skønne frivilligkollegaer, der ligesom dig brænder for, at alle unge får nogen at tale med.
Vi forventer, at du
- har samtaleerfaring. Det kan med fordel være med unge, men det kan også være med andre mennesker i udsatte positioner
- har erfaring med eller mod på at facilitere sparring mellem frivillige ungerådgiver
- er omstillings- og handlingsparat og kan holde hovedet koldt i akutte situationer
- har stærke relations-, samarbejds- og faciliteringsevner, og har lyst til læring og udvikling – både for dig selv og for de frivillige på dit hold
- er struktureret og besidder et godt overblik
- er mødestabil, da rådgivningen er afhængige af funktionens tilstedeværelse
- vil bruge 3-4 timer om ugen på en fast vagt som kan ligge i tidsrummet mandag-torsdag enten på den tidlige vagt kl. 11.45-16.00 eller den sene vagt kl. 15.45-19.15
- har mulighed for at være frivillig i minimum 1 år og gerne længere.
Kontakt os og hør mere om mulighederne som frivillig hos headspace København.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Vil du med på holdet?