At være søskende til en ung i mistrivsel
Som forældre til en ung i mistrivsel, kan det være svært – specielt når der er søskende involveret. At være søskende til en, som ikke trives eller har det svært i hverdagen, kan være både frustrerende, hårdt og dit barn kan måske føle, at de ikke helt ved, hvordan de skal forholde sig til situationen. Det kan være at dit barn føler, at deres søskende fylder meget i hverdagen derhjemme, fordi de ikke trives, og derfor kan det være svært for dem at være i. Måske synes dit barn, at det er svært at snakke med dig som forælder, fordi de måske er bange for, at du ikke også kan rumme deres tanker og følelser, når du allerede har et barn, som ikke har det godt.
Uanset hvordan du har det, er det vigtigt at tale med nogen om dine tanker. For det kan være både hårdt og frustrerende at være forælder til børn med forskellige behov, hvor den ene har det godt, men naturligt har brug for din opmærksomhed, mens det andet barn ikke trives og har særlige behov.
Når ét barn mistrives: Hvordan passer man også på søskende?
Når dit barn mistrives, kan det fylde meget i hele jeres familie. Som forælder kan du opleve, at hverdagen begynder at dreje sig om det barn, der har det svært. Måske handler dagene om bekymring, samtaler, konflikter, skænderier, fravær fra skole, aftaler med fagpersoner eller bare om at få alle trygt gennem dagen. Det er helt forståeligt. Når dit barn ikke trives, vil du gerne være der med alt, hvad du har.
Men samtidig kan der være søskende, som også mærker det. De opfatter måske mere, end de sætter ord på. De kan opfange stemninger, høre samtaler bag lukkede døre eller mærke, at der er mindre overskud i familien. Nogle søskende bliver stille og forsøger ikke at fylde. Andre bliver vrede, kede af det eller mere krævende, fordi de også har brug for at blive set. Begge reaktioner kan være måder for dit barn at sige: “Jeg er her også.”
Som forælder kan det måske give dig dårlig samvittighed – du kan føle, at du ikke slår til nogen steder. Men det vigtigste er ikke at være den perfekte forælder. Det vigtigste er at du er opmærksom. Søskende har ikke nødvendigvis brug for lange og dybe samtaler hver dag. Ofte har de brug for små, tydelige tegn på, at de ikke er glemt.
Det kan være at du siger: “Jeg ved godt, at det her også påvirker dig” eller “Jeg ved godt, at jeg har haft meget fokus på din bror/søster. Jeg vil gerne høre, hvordan du har det.” Det kan også være de små stunder, som I har sammen – det kan være en gåtur, en køretur, aftensmad bare jer to eller ti minutter ved sengekanten uden telefon.
Når ét barn mistrives, påvirker det hele familien. Derfor er det også vigtigt at huske, at søskende ikke bare står ved siden af. De er en del af det, der sker, og de har brug for både forklaring, nærvær og plads til deres egne følelser.
Hvad kan søskende have brug for at vide?
Børn og unge mærker ofte, når noget er galt, også selvom du prøver at skåne dem. De kan mærke, hvis stemningen ændrer sig, hvis du er bekymret eller at der er ting, I ikke taler højt om. Hvis dit barn ikke får en forklaring, kan de begynde at lave deres egne. Det kan skabe både usikkerhed, skyldfølelse eller tanker som: “Er det min skyld?”, “Må jeg godt være glad?” eller “Kan det også ske for mig?”.
Derfor kan det være en god ide, at du taler med dit barn på en måde, som passer til deres alder og modenhed. Du behøver ikke fortælle alt, men du kan fortælle nok til, at dit barn ikke står alene med sin egen fantasi. En konkret sætning kan være: “Din søster har det svært lige nu, og derfor har hun brug for ekstra hjælp og ro. Det er ikke din skyld – far og jeg skal nok gøre vores bedste for at hjælpe hende.”
Det er vigtigt at give dit barn lov til at stille spørgsmål. Nogle spørgsmål kan være svære at svare på, og det er helt okay at sige: “Det ved jeg faktisk ikke endnu, men jeg skal nok fortælle dig det, når jeg ved mere.” Det kan skabe tryghed, at dit barn oplever, at du kan stå i det svære og ikke skjuler noget, men heller ikke lægger ansvaret over på dem.
Søskende kan også have brug for at høre, at alle følelser er okay. De kan være bekymrede, men samtidig vrede over, at hverdagen er ændret. De kan savne deres søskende, blive irriterede over konflikter eller føle sig overset. Det betyder ikke, at de er egoistiske. Det betyder egentlig bare, at de også er påvirket af situationen.
Som forælder kan du hjælpe ved at sætte ord på det: “Du må gerne synes, det er svært. Du må også gerne blive træt af det. Det betyder ikke, at du ikke holder af din bror/søster.” Den slags sætninger kan give søskende en vigtig lettelse: De behøver ikke vælge mellem at elske og holde af deres søskende og samtidig have det svært med situationen.
Hvordan giver man søskende plads uden at tage fokus fra den unge, der mistrives?
Det kan føles som en næsten umulig balance: Dit barn, der har det svært, har måske i høj grad brug for støtte, men samtidig står der søskende, som også har brug for din omsorg. Måske sidder du med følelsen af hele tiden at skulle vælge. Men ofte handler det ikke om at fordele opmærksomheden helt lige. Det handler om at gøre opmærksomheden tydelig.
Det kan I gøre ved fx at sikre en så “normal” hverdag som muligt. Lad dit barn holde fast i deres fritidsaktiviteter, venner, aftaler og rutiner. Når der er uro derhjemme, kan det almindelige blive ekstra vigtigt. Det kan give et frirum, hvor de ikke hele tiden skal være “søskende til en, der har det svært”, men bare kan være sig selv.
Samtidig kan man som forælder være opmærksom på, om søskende får for meget ansvar. Nogle børn bliver meget hjælpsomme. De trøster, passer på, holder øje og forsøger at skabe ro. Det kommer fra et godt sted, men det kan også blive for tungt at bære. At give søskende plads og løfte ansvaret væk fra dem betyder ikke, at du tager noget fra den unge, der ikke trives. Tværtimod kan det styrke hele familien, når I alle oplever, at der er plads til jer hver især.
Tal med en frivillig i headspace Family
Mange forældre prøver længe at klare det selv. Det kan føles privat, sårbart eller svært at forklare andre, hvad der foregår derhjemme. Måske tænker du, at du først skal bede om hjælp, når situationen er meget alvorlig. Men du behøver ikke vente til, at du og familien er helt udmattet. Det kan være en styrke at række ud tidligt.
Det kan være en god idé at søge støtte, hvis man mærker, at søskende ændrer sig over tid. Hjælp behøver ikke altid være stor og omfattende. Det kan være en samtale med en lærer, en pædagog, i rådgivning eller et samtaletilbud. Nogle gange kan det gøre en stor forskel bare at få sat ord på situationen sammen med én, der lytter udefra.
I headspace Family er der altid plads til både stort og småt, og vores frivillige rådgivere sidder klar til at lytte og snakke med dig – selvom det kan være svært og grænseoverskridende at tage det første skridt. Fælles for vores frivillige rådgivere er, at de selv har personlig erfaring som forælder eller pårørende, og har oplevet svære perioder med et barn/ungt menneske. Du kan altid booke en samtale.
Hvis du sidder tilbage med nogle spørgsmål, som du ikke fik svar på her, kan du altid skrive en SMS til os på +4547471020. SMS-rådgivning besvares inden for 24 timer mandag-fredag.
