Når du har et barn med ADHD
Det kan være svært at være forælder til en ung med ADHD, fordi du på nært hold ser de udfordringer, dit barn kæmper med. Det at være ung indebærer i forvejen, at der er meget at forholde sig til på nye måder: Følelser, forventninger, grænser, seksualitet, venskaber, forelskelse og meget mere. For en ung med ADHD kan de udfordringer være særligt svære og mere uoverskuelige. De ting, vi som forældre ofte tager for givet i hverdagen, og som vi har forventninger om, at vores halvvoksne børn kan håndtere, kan være ekstra svære for en ung med ADHD at leve op til.
Måske er du bekymret for dit barns fremtid eller har brug for mere viden om ADHD. Vi har samlet nogle råd til dig, der er forælder til et ungt menneske i teenageårene med ADHD.
At være forælder til en ung med ADHD
At være forælder til en ung med ADHD kan, som nævnt, være udfordrende. Måske oplever du, at reglerne i hjemmet ikke bliver respekteret, at dit barn ikke lytter, opfører sig impulsivt eller uovervejet eller har svært ved at tage imod simple beskeder og fuldføre sine opgaver. Det stiller store krav til din tålmodighed og rummelighed at hjælpe dit barn med at skabe struktur og tydelig kommunikation – og samtidig forblive rolig og klar, når du møder modstand eller bliver afvist.
Kort fortalt påvirker ADHD evnen til at koncentrere sig og regulere impulser – og nogle gange er den unges humør og sociale relationer også påvirket. Som forælder til en ung med ADHD er det vigtigt at forstå diagnosen, da det kan skabe mere ro og give bedre forudsætninger for at støtte dit barn. Derfor kan det være godt at søge viden udefra og samtidig fokusere på dit barns styrker, være støttende og hjælpe med at håndtere hverdagens udfordringer så godt, du kan.
Hvordan du som forælder bedst kan hjælpe dit barn, hvis dit barn har ADHD
Når man har ADHD, er tankerne ofte mange steder – på en og samme tid. Det kan være svært for den unge at overskue hverdagen og de mange forpligtelser, der følger med.
Som forælder kan du være med til at skabe struktur i dit barns hverdag og hjælpe med at håndtere hverdagens udfordringer. Sammen kan I f.eks. tale om, hvilke tidspunkter på dagen, der kræver mest energi, hvornår det er sværest at komme i gang, og hvilke ting, der forstyrrer mest (f.eks. mobilen, støj, tidspres m.v.). På den måde kan I sammen finde strategier, der gør hverdagen mere overskuelig.
Du kan også være nysgerrig på, hvilke hjælpemidler dit barn synes er gode og overskuelige til at skabe struktur i hverdagen. Det kunne f.eks. være en kalender (visuel eller digital), to-do-lister, reminders på mobilen eller andre måder at strukturere dagen på. Det handler om at hjælpe med at skabe nogle rammer uden du tager styringen. Prøv om du kan hjælpe med at bryde uoverskuelige opgaver op i mindre dele og samarbejd om at lave faste rutiner – både omkring søvn, pauser, mad m.v. Tænk på dig selv som en sparringspartner, der stiller sig til rådighed og er nysgerrig på dit barn frem for som opdrageren, der stiller krav og kender
løsningerne på forhånd. Det kan du f.eks. gøre ved at spørge: ”Kan jeg gøre noget, så vi kan løse problemet?” eller ”Jeg har tænkt på, hvordan det måske kunne blive lettere for dig at huske dine aftaler – vil du høre mit forslag? ”. Når du er inviterende frem for dikterende, har den unge stadig følelsen af ejerskab over sin egen hverdag.
Anerkend indsatsen – og husk at tale om følelserne bag
ADHD kan ofte betyde, at selv de mindste ting hurtigt skaber uro, irritation eller stærke følelser kommer i spil. Det er helt normalt, at den unge reagerer. Dog kan der opstå afstand mellem den unge og dig som forælder, hvor den unge kan blive afvisende eller udadreagerende, hvis de oplever et for stort pres fra din side. Du kan med fordel forsøge at styrke dit barns motivation til at løse de opgaver, som ellers skaber problemer og irritation. Det kan du gøre være at hjælpe dit barn med at få øje på sine fremskridt og anerkende processen fremfor det endelige resultat – også selvom vejen derhen kan være konfliktfyldt.
Hvis dit barn har svært ved at strukturere sin hverdag, handler det ikke nødvendigvis om dårlig planlægning, men ofte om at den unge er overstimuleret, træt eller føler sig presset. Derfor er det vigtigt, at I taler om de følelser, der ligger bag frustrationerne – og at der er plads til, at den unge kan sige fra uden, det bliver et nederlag, men i stedet giver anledning til, at I kan finde mulige løsninger på problemet i fællesskab. Når du kommunikerer anerkendende og positivt, vil dit barn tro mere på sig selv.
Hav tålmodighed og pas på dig selv – også selvom det kan være svært
Dit barn er dit et og alt, og det er helt normalt at blive ked af det og frustreret, når du kan se, at dit barn ikke har det godt eller måske ikke vil tage imod hjælp eller dine gode råd.
Har du har brug for at tale med nogen, er det helt okay at søge hjælp og støtte til at håndtere de svære situationer i familielivet. Måske du føler dig utilstrækkelig eller mangler overskud og energi til at håndtere det hele. Dine følelser er helt okay.
Husk, at ADHD ikke definerer dit barn – dit barn har mange styrker og talenter, og ADHD er kun en lille del af det samlede billede.
