Har mit barn en depression?
En depression er en psykisk sygdom, som op mod tre til fem procent af den danske befolkning lider af. Det er ikke de unges egen skyld, hvis de får en depression, da det hverken skyldes svaghed, dovenskab eller manglede vilje.
Mange af os kan have en forforståelse af, hvad det vil sige at have en depression, og det kan være svært som forældre eller pårørende at vide, hvordan det skal tackles. Nogen tror måske, at den unge blot skal ”tage sig sammen”, kan vokse fra det eller blot opfører sig som en umulig teenager. Alt det er skadelige fordomme, som ikke hjælper.
Hvis den unge, du er nær, har fået konstateret en depression, er det vigtigt, at du lytter aktivt og viser empati og forståelse. Også selvom det kan virke svært og være frustrerende. Vi ved, hvor svært det kan være som pårørende, og at du vil dit unge menneske det bedste. Derfor må du heller ikke være for hård ved dig selv, hvis du kommer til at være utålmodig over for den unge. Vi ved, hvad du kan. Har du brug for støtte, sparring, råd eller blot et frirum til dig som pårørende, kan du booke en individuel samtale i headspace Family.
Hvorfor har mit barn fået en depression?
Depression kan opstå, hvis der er sket noget i den unges liv, der har trigget depressionen. Det kan være et tab i familien, en flytning eller andre livsbegivenheder. Dog behøver der ikke at være en grund til, at en depression opstår. Det er meget muligt, at depressionen er kommet uden at der kan findes en konkret årsag.
Symptomer på en depression
Hvis du som pårørende mistænker, at den unge har en depression, er der en række symptomer, du kan holde øje med. Dog er det vigtigt at understrege, at disse symptomer blot er en general vurdering, at der kan være individuelle forskelle, og at dette blot er nogle af symptomerne, der forekommer. Derfor er det vigtigt, at den unge bliver tilset af en læge, før du konkret kan være sikre på, om der er tale om en depression.
Nogle symptomer kan være:
- Nedtrykthed
- Øget irritabilitet
- Manglende interesse for ting, der før gav glæde (f.eks. fritidsinteresser, venner, kæreste osv.)
- Lav energi og træthed
- Tendens til at sove meget længe eller have meget svært ved at sove
- Koncentrationsbesvær
- Nedsat selvtillid
- Indre uro
- Passiv omkring skolen og/eller hjemmet
- Ændringer i appetit – kan være større eller mindre lyst til mad
- Selvskadende adfærd og/eller tanker om selvmord
Symptomerne skal have været til stede i mere end to uger, før der er mistanke om en depression.
Forskel på at føle sig deprimeret eller at have en depression
At føle sig nedtrykt er en naturlig del af livet, som vil ramme alle på et tidspunkt. Derimod er en depression en sygdom, der kræver behandling. Hvis den unge over længere tid har udtrykt, at de er meget kede af det, er det altid en god idé at søge egen læge, som kan vejlede jer. Du kan også kontakte headspace Family, hvis du har brug for at få vendt dine tanker.
Hvad kan du gøre som pårørende?
Som forældre eller pårørende til en ung, der er deprimeret, er det vigtigt, at du er meget tålmodig. Det er ikke en tilstand eller sygdom, der hurtigt går over af sig selv, men kræver tid og arbejde. Dog er der hjælp at hente og gode behandlingsmuligheder.
Her er en håndfuld råd til dig, der er pårørende:
Vis, at du er der, selvom den unge trækker sig
Din vedvarende tilstedeværelse betyder, at den unge kan se, du bliver uanset, hvad der sker. Det har en stor betydning på den lange bane, at du er en fast klippe i kaosset.
Lyt uden at dømme
Når den unge kommer til dig og har brug for at snakke, kan det være nemt at gå over i ”løsningsmode” og have en forudfattet idé om, hvordan den unge skal klare udfordringen. Det er dog ikke dét, den unge typisk har brug for. Oftere er det bedre, at du skaber et trygt rum, hvor den unge kan åbne op og tale om alt det, der er svært, mens du blot lytter og anerkender de følelser, der fylder og er nysgerrig på, hvad der sker, når følelserne opstår.
Undgå at presse for meget på
Tålmodigheden kan hurtigt blive brugt op i en hverdag, hvor en ung har det svært. Det kan være, at du er uforståelig over for deres handlemønstre, deres begrænsede initiativ og andet. Dog skal du huske dig selv på, at den unges manglende motivation og overskud ikke er med vilje, men skyldes, at de går igennem en svær periode. Det bliver ikke bedre med yderligere pres.
Pas på dig selv
Det er hårdt at være pårørende til en ung, der mistrives. Derfor skal du også huske at være god ved dig selv og gøre ting, der giver dig energi. På den måde kan du hjælpe dig selv til lidt mere overskud, når alting føles svært.
Vær opmærksom på alvorlige tegn
Hvis den unge trækker sig markant mere end førhen eller taler om selvskade eller selvmord, skal du straks kontakte fagfolk, der kan hjælpe dig og den unge.
