Rådgivning
headspace er kort og godt nogen at tale med
Intet er for stort eller småt, og rådgivningen er gratis, anonym og uforpligtende for alle unge mellem 12-25 år. Der er ingen ventetid, og alt foregår på dine præmisser.
I headspace kan du tale om alt. Intet er forkert, og vi er klar til at lytte og tale om lige præcis det, der fylder hos dig.
Hvad er en samtale i headspace?
I headspace kan du dele alt, hvad der fylder for dig.
Vi tager imod unge med mange forskellige problemer og spørgsmål. Derfor får vores ungerådgivere en grundig oplæring i at lytte og tale med ud fra headspaces måde at gøre det på.
Vi har et fælles fagligt fundament og en metode, som vi bruger, når vi rådgiver.
Sådan sikrer vi, at vi møder unge på samme måde, uanset om du dukker op hos headspace i Hjørring eller Hvidovre.
Vi møder dig med respekt og forståelse...
...og rådgiver ud fra et anerkendende menneskesyn, hvor vi lytter uden at dømme og ser dig som den, du er, med dine egne følelser og oplevelser.
Kom så ofte, du har lyst.
Der er ingen begrænsninger på, hvor mange gange eller hvor ofte du kan få en samtale i headspace.
Kom alene eller tag en ven med.
Det er helt okay at tage en ven, søster, mor, nabo eller alt derimellem med i headspace. Det er også lige gyldigt, om du før har været til psykolog eller stadig går til psykolog eller får hjælp andre steder fra. ALLE er velkomne.
HEADSPACE SAMTALEMODEL
I headspace følger alle rådgivningssamtaler den samme model, der sikrer den bedst mulige samtale med fokus på at etablere kontakt, afdække den unges problemstillinger og derigennem komme nærmere den unges muligheder for at skabe forandring.
Kontaktetablering
Vi etablerer en god kontakt i en samtale ved at vise den unge, at vi forstår hans/hendes problemstilling, bekymring og tanker, og at vi anerkender det.
Det gør vi gennem:
Afdækning
I samtalens afdækningsfase lærer vi den unge og hans/hendes udfordringer at kende. Nogle gange ved den unge ikke, hvorfor han/hun er kommet, eller hvad der præcist nager, men vi får indblik i de forskellige sammenhænge, som den unge indgår i. Og endelig skal afdækningen give den unge mulighed for at få sagt tingene højt – vi sørger for at se, høre og forstå den unge.
Det gør vi gennem:
Forandring
De unge, som kommer i headspace, har ofte et ønske om forandring. Det er målet for vores rådgivning at hjælpe hver enkelt ung med at tænke på sin situation på flere og nye måder.
Det tager fat på:

AKKREDITERING AF HEADSPACE DANMARK
I headspace arbejder vi hele tiden på at blive bedre til det, vi laver. Derfor har vi været igennem en akkrediteringsproces, som netop stiller skarpt på kvaliteten af vores tilbud.
headspaces face-to-face-rådgivning er blevet akkrediteret af Rådgivnings Danmark, og det betyder, at rådgivningen har været igennem en kvalitetsvurdering af, hvorvidt vores tilbud lever op til en række fælles standarder for rådgivningstilbud.
Akkrediteringen er et kvalitetsstempel af vores rådgivende arbejde i headspace og dermed også en stor anerkendelse og et kæmpe skulderklap til vores ungerådgivere – både lønnede og frivillige, og vores kommunale og regionale medarbejdere, som alle hver dag gør deres bedste for at sikre, at unge føler sig mødt og hjulpet godt på vej.
Dette kvalitetsstempel betyder, at både unge og samarbejdspartnere kan have tillid til, at vi yder den rådgivning, som vi siger, vi gør.
