Nyhed: 16. juni 2023
Tre særlige ønsker markerede Poul Nyrups 80-års fødselsdag på Folkemødet
Det var et veloplagt og tætpakket publikum, der bød stifter og protektor for Det Sociale Netværk/headspace Danmark, Poul Nyrup Rasmussen, velkommen på Folkescenen og fejringen af 90-års fødselsdag på Folkemødet på Bornholm. Dagen markerede Pouls 80-års dag i kombination med headspaces 10-års fødselsdag. Men selvom scenen var sat til ’90-års fødselsdag’, som vi kender den fra nytårsaften, så var det på ingen måde ’same procedure as last year’, der var på programmet.
Sammen med et prominent panel bestående af beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), formand for Det Sociale Netværk og borgmester i Helsingør Benedikte Kiær (K), professor i psykologi Svend Brinkmann og debattør Henriette Grundtmann blev unges mentale mistrivsel diskuteret – modereret af headspace-ambassadør Huxi Bach. Som fødselar kom Poul Nyrup Rasmussen selv med tre ønsker for, hvad vi sammen skal arbejde målrettet med, hvis vi skal vende udviklingen.
For som Ane Halsboe-Jørgensen påpegede i sin tale til Poul, så er han om nogen en teamspiller. Den engelske titel på ’90-års fødselsdag’ er ’Dinner for one’ – og det står i modsætning til Pouls arbejde for at øge unges mentale trivsel, hvor fællesskabet og samarbejdet altid har været i fokus.
Med en så vigtig dagsorden er der brug for fuld opbakning, og headspace er netop opstået ud fra visionen om, at alle unge skal have nogen at tale med. Ingen unge skal stå alene med deres tanker, udfordringer eller problemer. Det bakker hundredvis af frivillige op om hver dag i hele landet.
Ønsker, der har en helt særlig betydning
Som fødselar må man ønske, og det var tre særlige og betydningsfulde ønsker, som Poul præsenterede. Han erklæderede nemlig, at dagens forsamling hermed var en salon – Danmarks største salon, hvor alle kan byde ind og hjælpe de unge i mistrivsel, der ikke er syge nok til at blive behandlet i psykiatrien. Det er nemlig os alle, der kan hjælpe. Vi har erfaringerne og mulighederne. Vi kan ikke forlange, at unge klarer den selv, for det er her fællesskabet skal bringes i spil.
Derudover skal vi passe på med at stemple, og vi skal holde igen med diagnoser, for det kan skade langt mere end det gavner. Som barn oplevede Poul selv at blive stemplet som en ballademager, men med støtte fra blandt andet sin far, fik han ro og plads til at finde sig selv og sin egen vej. Den ro og tid findes ofte ikke i et ungdomsliv i dag, der er præget af højt tempo og mange valg på kort tid, og hvor frygten for at vælge forkert konstant ligger på lur.
Sidst, men ikke mindst, skal vi have civilsamfundet endnu mere på banen. Vi er et omsorgssamfund, og det skal vi holde fast i. Der er undersøgelser, der viser, at når man er frivillig, kan man forlænge sit liv med op til 5 år. Men den største livsforskel kommer unge til gode. For med civilsamfundets hjælp kan vi hjælpe langt tidligere og sikre, at langt færre overhovedet får brug for psykiatrien. Det er headspace et levende billede på.
Der er stadig meget at kæmpe for. I paneldebatten påpegede flere af deltagerne vigtigheden af at lytte til unge. Normalspektrummet er blevet snævret ind, og mange unge oplever, at de har svært ved at slå til. Når unge i dag ikke lever op til de krav, vi som samfund sætter, så er det ikke fordi, de ikke vil – det er fordi de ikke kan. Vi har en ungdomsgeneration, der er meget pligtopfyldende, og det er vores pligt som samfund at sikre, at rammer og betingelser er de rette. Vi har alle sammen et ansvar – og vi kan skabe forandringerne, hvis vi løfter i flok.
Foto: Christopher Mertz