Nyhed: 17. marts 2023
Unge finder løsninger for unge sammen med headspace og P3
22 ungdomsuddannelser landet over fik torsdag den 9. marts besøg af en lang række frivillige fra landets 28 headspace-centre i forbindelse med ’Operation: Ha’ det godt’ – en national trivselsdag, arrangeret af DR P3, headspace, Ungdommens Røde Kors, GirlTalk og ABC for Mental Trivsel.
Trivselsdagen er ment som et forsøg på sammen med alle landets ungdomsuddannelser vil finde konkret løsninger på, hvordan vi vender skuden og baner vejen for en ungdom med styrket mental trivsel. Dagen er en udløber af, at P3 i år via deres: ’P3 Mission: Hvad gør dig glad’ sætter fokus på unges mentale trivsel.
På dagen, der reelt tog en hel dag, talte alle unge om mental trivsel, og hvad de mener der skal til, hvis de skal have det godt – både på klasse-, skole- og samfundsniveau.
Unge sidder med løsningen
Hos headspace Danmark er vi glade for, at P3 Missionen har valgt at fremhæve mental trivsel i hele 2023, og at vi kan bakke op om missionen som partner. Endelig er det meget positivt, at der gøres plads til at lytte til dem, det handler om – de unge selv.
”Der er mange, der lytter, når P3 giver unge en selvstændig stemme. Unge skal inddrages og lyttes til i langt højere grad, hvis vi skal øge trivslen. Unges trivsel har alt for længe blot været et domæne for eksperter og politikere, men vi er jo nødt til at invitere dem inden for, det handler om. Og lad det så i øvrigt blive langt mere normalt at tale om, hvordan man går og har det,” siger Trine Hammershøy, direktør i Det Sociale Netværk/headspace Danmark.
Der kom mange gode forslag både på mikro- og makroniveau. Handlinger som kan udføres i hverdagen, som gør andre mennesker gladere, og handlinger, der kræver politisk vilje og handlekraft fra politikerne på Christiansborg.
Her er nogle af de bud, som de unge bød ind med:
P3 forelagde senere på dagen anbefalingerne for børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye. Han betegnede elevernes opråb som ”forbløffende præcist,” men understregede samtidig, at politikerne ikke kan løse hele udfordringen alene.
Hør et interview med Mattias Tesfaye og læs samtlige anbefalinger i de tre kategorier her
DR har med P3 Missionen og i samarbejde med missionens partnere mulighed for at sprede viden om, hvordan vi sammen med unge skaber konkret forandring for unge i dag. Det ser headspace Danmark frem til at være en del af i 2023.